Krimi

Antallet af indbrud i privat beboelse var det laveste i flere år i årets andet kvartal i begge lokale kommuner. Arkivfoto: Anders Knudsen

Færre lokale indbrud i andet kvartal

Indbrudstyvene holdt sig mere i ro på Lolland-Falster i årets andet kvartal, end de plejer på den tid af året.

Offentliggjort

Det er tilsyneladende blevet mindre attraktivt at begå indbrud på Lolland-Falster i løbet af de seneste måneder.

Danmarks Statistik har for nylig offentliggjort indbrudstallene for årets andet kvartal, og her ligger både Lolland og Guldborgsund kommuner lavere end i samme periode de seneste år.

Ifølge opgørelsen blev der i løbet af april, maj og juni anmeldt 18 indbrud i privat beboelse i Guldborgsund Kommune og 16 indbrud i Lolland Kommune. Det er det laveste antal siden før 2021, som er så langt tilbage, opgørelsen viser. 

Faktisk er der tale om et markant fald siden 2021. Dengang blev der anmeldt 63 indbrud i andet kvartal i Lolland Kommune og 50 i Guldborgsund Kommune.

Kigger man på årets første halvår - altså både første og andet kvartal tilsammen, er tendensen stadig positiv i Lolland Kommune, hvor der blev anmeldt 44 indbrud i år mod 50 sidste år. Lidt anderledes er billedet i Guldborgsund, hvor der samlet set blev anmeldt 53 indbrud i første halvår mod 44 i samme periode sidste år.

Drop media element here ...