Det sker ikke så tit, at samtlige bilister, der bliver taget i at køre for stærkt ved en fartkontrol, har så meget fart på, at det både koster en bøde og et klip i kørekortet.
Men det skete i går, mandag, da en af politiets fotovogne havde taget opstilling på Gedser Landevej ved Nykøbing fra klokken 16.02 til 18.10.
Her blev fem blitzet for at overskride fartgrænsen på 70 kilometer i timen, og alle fem står altså til et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 91 kilometer i timen.
Tidligere på dagen, fra klokken 06.01 til 11.11, var en fotovogn også på plads på Sydmotorvejen ved Maribo, hvor fartgrænsen er 110 kilometer i timen. Det var der 63, der ikke overholdt, og højest målte hastighed var 145 kilometer i timen.
Derudover var der også en aftenkontrol på Randersvej i Nykøbing fra klokken 20.57 til 22.30. Her blev en enkelt bilist målt til at overskride fartgrænsen på 50 kilometer i timen. Den pågældende kørte 61 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned