En is fra Marielyst Is. Foto: Annegrethe MagnussenAnnegrethe Magnussen
Fejl hos Arbejdstilsynet: Marielyst Is har ikke fået påbud
Folketidende skrev på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet, at Marielyst Is havde fået et strakspåbud om unges arbejdstid. Det viser sig nu at være forkert.
Folketidende skrev tidligere, at det nuværende Marielyst Is havde fået et strakspåbud om unges arbejdstid.
Det viser sig ikke at være korrekt.
Arbejdstilsynet har oplyst til Folketidende, at der er sket en fejl. Påbuddet er blevet knyttet til det tidligere selskab, som drev isforretningen, før Giuseppe Donshelby overtog den.
Det nuværende Marielyst Is har derfor ikke fået noget strakspåbud eller nogen henstilling.
Giuseppe Donshelby fortæller, at Arbejdstilsynet efterfølgende har kontaktet ham og beklaget forløbet.
Annonce
- De har lavet flere fejl på én gang. Men de har sagt undskyld, og så er det fint. Selvfølgelig retter vi op på tingene, siger han.
Giuseppe "Peppe" Donshelby driver Marielyst Is og Café Delias på Marielyst Strandvej. Han siger, at vagtplanerne nu bliver rettet til. Foto: Michael Patrick Larsen
Retter ind alligevel
Forleden fortalte Giuseppe Donshelby til Folketidende, at Arbejdstilsynet havde været på besøg i forretningen om aftenen, og at unge medarbejdere havde arbejdet efter klokken 20.
Selv om der altså ikke ligger et officielt strakspåbud til hans selskab, ændrer det ikke på hans planer.
- Hvis reglerne siger, at de unge ikke må arbejde efter klokken otte, så skal vi selvfølgelig lade være med det, siger han.
Han fortæller, at forretningen fra næste måned lukker klokken 20. I højsæsonen, hvor der fortsat skal være åbent til klokken 22, vil han i stedet sørge for, at voksne medarbejdere tager de sene vagter.
- Uanset hvad skulle jeg rette op på det. Hvis påbuddet ikke kom nu, kunne det måske være kommet en anden gang. Så det er fint nok, siger Giuseppe Donshelby.
Den tidligere artikel, hvor det fremgik, at det nuværende Marielyst Is ApS havde fået et strakspåbud, er blevet afpubliceret.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Formand: Det kom sgu som lidt af et chok
Fanformand ked af stjernes farvel
Farvel topscorer: Stjerne forlader klubben
Ekstraordinært Venstre-møde: Det mener de lokale medlemmer
Venstre indkalder til ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland