50.000 ton korn blev beslaglagt efter fund af skimmel samt efterladenskaber fra rotter og mus hos Danish Agro i Dalmose på Sjælland. (Arkivfoto).Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fødevarestyrelsen fandt rottelort i virksomhed: Kan ende med bøde
Kontrol af grovvareselskaber fremrykkes efter beslaglæggelse af 50.000 ton korn hos Danish Agro i Dalmose.
OffentliggjortSidst opdateret
Fødevarestyrelsen fremrykker en kontrol af landets grovvareselskaber.
Det sker ifølge mediet Agriwatch efter fund af skadedyr, mug og skimmel hos Danish Agros afdeling i Dalmose på Sjælland.
Fødevarestyrelsen oplyste fredag, at man har beslaglagt omkring 50.000 ton korn hos Danish Agro i Dalmose.
Desuden har man forbudt afdelingen at sælge mere korn og påbudt at orientere kunder om at tilbagetrække alt korn, der er solgt videre.
- Vi går i gang med en landsdækkende kampagne omkring skadedyr og skadedyrssikring på kornlagre, forklarer fødevarechef i Fødevarestyrelsen Lasse Guldbrandsen til Agriwatch.
Annonce
Kampagnen var planlagt, men sagen fra Dalmose har betydet, at den fremrykkes, oplyser han.
Det betyder uvarslede kontrolbesøg hos landets grovvareselskaber allerede i indeværende uge.
Det var på kontrolbesøg i september og oktober, at der blev fundet ekskrementer fra rotter og mus samt mug og skimmel hos Danish Agro i Dalmose.
Problemer i Nykøbing
Også i afdelingen i Nykøbing er der ifølge Agriwatch fundet rotteekskrementer.
Det kan ifølge mediet ende med et bødeforlæg til virksomheden.
Danish Agro er en danskejet landbrugskoncern ejet af mere end 10.000 danske landmænd.
Grovvareselskabet har i et skriftligt svar givet udtryk for, at man "tager sagen dybt alvorligt".
Selskabet skriver i svaret til Agriwatch, at man har haft "væsentlige udfordringer på bagkant af årets høst" og "i dette tilfælde ikke har levet op til vores egne standarder for rengøring".
/ritzau/
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker