Indblandingen fra ombudsmanden sker af egen drift på baggrund af den omtale, der har været af sagen i medierne den seneste uges tid.
Helt konkret har ombudsmanden i går bedt Lolland Kommune redegøre for opsigelsen af kommunale abonnementer på Folketidende.
Det fremgår af et brev sendt til kommunen i går, hvor ombudsmanden henviser til den seneste mediedækning af sagen og beder om en forklaring på baggrunden for opsigelserne.
Sagen tog fart efter en artikel på journalisten.dk den 29. april med overskriften ”Borgmester opsiger lokalavis efter kritisk artikel”. Her fremgik det, at Lolland Kommune havde opsagt sit abonnement til borgmesteren efter utilfredshed med avisens dækning.
Ifølge artiklen skrev borgmesteren på sociale medier, at ”kritikken skal være fair, åben og ansvarlig ellers mister den sin legitimitet”, og at hun samtidig ”overvejer yderligere skridt”.
Nu ønsker Folketingets Ombudsmand svar på, hvor mange abonnementer på Folketidende kommunen har opsagt eller forventer at opsige, og hvad begrundelsen er.
Ombudsmanden spørger desuden ind til, hvilke ”yderligere skridt” borgmesteren har overvejet, samt om der politisk har været forslag om at stoppe kommunens annoncering og abonnementer hos avisen.
Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand har til opgave at kontrollere og behandle
klager over offentlige myndigheder - ofte for at påvirke myndighedernes
fremtidige adfærd.
Ombudsmanden er jurist og bliver udpeget af Folketinget efter
hvert folketingsvalg, men arbejder ikke sammen med Folketinget.
Borgere kan selv gå til Folketingets ombudsmand med en sag, de
ønsker, han undersøger, men han kan også selv kritisere myndighederne.
Kilder: Lex.dk og Folktetinget.dk
I brevet henvises der til omtale af, at en tidligere borgmester ville stille forslag i byrådet om at ”skære alle kommunens udgifter til abonnementer og annoncer i Folketidende”.
Kom med en redegørelse
Ombudsmanden ønsker oplyst, om forslaget er blevet behandlet politisk, og om kommunen i øvrigt har overvejet lignende tiltag over for avisen.
Lolland Kommune er blevet bedt om at sende sin redegørelse senest den 8. juni 2026.
Sagen har vakt debat om forholdet mellem kommunale myndigheder og pressen samt spørgsmålet om, hvorvidt offentlige myndigheder kan reagere økonomisk på kritisk journalistik.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker