Forsvarer for Søren Holm Larsen, Anja Hedegaard Nielsen, mener ikke, at Retten i Nykøbing Falster har ladet tvivlen komme hendes klient til gode. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Forsvarer i yacht-sagen: - Jeg synes, det er en forkert dom
Forsvarer Anja Hedegaard Nielsen mener, at Søren Holm Larsens dom fredag for forsøg på forsikringssvindel er forkert. Dommen er anket til landsretten.
Fredag blev det falsterske direktørpar Søren Holm Larsen og Mette Toxværd Larsen idømt henholdsvis tre års ubetinget og to års betinget fængsel for forsøg på groft forsikringsbedrageri med deres millionyacht Cataleya.
Som en del af dommen skal Toxværd Larsen udføre 300 timers samfundstjeneste.
Men den dom valgte de begge at anke efter en kort pause fredag. Søren Holm Larsens forsvarer, Anja Hedegaard Nielsen, mener ikke, at der er beviser nok til at dømme i sagen.
Forkert dom
Når Anja Hedegaard Nielsen vil have sagen anket til landsretten, er det fordi, hun har "fuld tiltro" til at landretten vil se anderledes på bevisbyrden.
Annonce
- Den her tvivl skal komme tiltalte til gode, så vi får den frifindelse, vi skulle have haft her i byretten, siger hun.
Søren Holm Nielsen har i retten forklaret, hvad der ifølge ham skete, da parrets motoryacht Cataleya sank ud for Sveriges sydkyst den 27. juli 2023. Voldsomt vejr tvang parret til at lægge til og vente på, at uvejret drev over. Bølgerne gik højt, forklarede han, og yachten lå på et tidspunkt i en 45 graders vinkel i vandet.
Men den forklaring forkastede retten som utroværdig, lød det fra retsformand Lone Andersen, da hun læste dommen og begrundelsen op.
Forsvarer Anja Hedegaard Nielsen er slet ikke enig i byrettens udlægning.
- Jeg er ikke enig i byrettens udlægning af min kliens forklaring, og jeg mener, at byretten helt ser bort fra, at der er sket en forvanskning af det her bevis. Der er sket noget med den søventil, og det mangler jeg, at byretten forholder sig til, siger hun.
- Så det vil vi gerne have landsretten til at kigge på.
Søventil
Den fem kilos søventil, som var årsagen til at yachten sank, har været sagens store omdrejningspunkt.
Kendsgerningen er, at yachten sank blandt andet på grund af en revne i søventilen, som fik vand til at strømme ind i motorrummet. Men hvad der foranledigede skaden på søventilen har forsvaret og anklagemyndigheden til gengæld ikke været enige om.
- Jeg synes, det er en forkert dom, og det er også derfor vi har valgt at anke den til landsretten. Jeg synes ikke, at retten lægger vægt på det med bevisforvanskning eller på eksperternes forklaring om at det er uvist, hvad der er sket, og hvordan bruddet på søventil er opstået. Den tvivl skal komme tiltalte til gode, og det mener jeg ikke, at den har gjort i den her sag.
Seneste artikler
Du skal være med til at bestemme: Østfalster skoldes
Sender lussing til nationalpark-plan: Lodsejere siger "Nej tak!"
Dan og Bjarne får det hele til at klappe for Lolland og Falster
Kendt kok på gæstevisit i en helt særlig uge
Ældre kede af besparelser: En enkelt snaps er en slags medicin
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Motorvej helt genåbnet efter uheld
”Manden med stokken” fik en overraskelse ved E55
Nyt om branden på sukkerfabrik