Fra 140 kilo til Tour de France-bjerge: Efter operationerne fandt Thomas livet i sadlen

- Der kommer nok den tanke, at jeg godt vil være gammel med mine børn. Så bliver det for meget.

Thomas Wiell sidder lidt uroligt i stolen. Hans øjne bliver fugtige, når han fortæller om vendepunktet.

I foråret 2022 viste displayet 140 kilo, når den dengang 44-årige håndværker fra Nykøbing trådte på badevægten.

De mange kilo var kommet snigende gennem flere år. Han levede "skjult lykkeligt", som han selv kalder det. For indeni rumsterede en frustration og en frygt.

En frygt for, at hans børn skulle miste ham alt for tidligt.

To operationer i rap

En usund livsstil med hyppige besøg på tanken i løbet af arbejdsdagen fik vægten til at stige.

En fransk hotdog her. En kakaomælk der.

- Det ene 100 gram tager det andet 100 gram, uden at man helt lægger mærke til det. Til sidst når du måske en størrelse, hvor det bliver svært at motionere, siger Thomas Wiell.

Han havde i flere år taget tilløb til at gøre noget ved de overflødige kilo. Men i en stresset hverdag slog han det hen.

Da vægten for fire år siden toppede på 140 kilo, kunne han ikke længere skubbe beslutningen foran sig.

- Jeg havde en veninde, der fik lavet en gastric sleeve (fedmeoperation, red.). Det tog mig to år, fra jeg tænkte på det første gang, til jeg bestilte operationen, fortæller Thomas Wiell, der fik udført operationen i maj 2022.

Måneden efter fik han foretaget en operation i benet, der var slidt efter årevis med fysisk hårdt arbejde og overvægt. Herefter stod den på genoptræning, kørestol og krykker i nogle måneder.

- Jeg led meget af, at mit ben hævede. Der blev jeg opfordret til at prøve at cykle. Men helt uden kæde. Så jeg startede på spinningcyklen i lang, lang, lang tid. Helt uden kæde, fortæller Thomas Wiell.

Det hjalp på hævelsen - og blev starten på en ny kærlighed.

Fart i sadlen

Fra spinning i garagen endte han ude på landevejene.

I foråret 2023 købte han sin første cykel, men allerede i slutningen af samme år opgraderede han til en bedre model.

- I starten cyklede jeg egentlig bare stille og roligt. Det blev så til lidt mere og lidt mere, og efterhånden havde jeg fundet en rigtig interesse for det. Jeg følte, at benet fungerede, siger Thomas Wiell.

Via manden, han købte cyklen af, kom han i kontakt med den tidligere professionelle cykelrytter og U19-verdensmester Jakob Egholm, der lige siden har lavet træningsprogrammer til Thomas Wiell.

Siden er interessen gået i udbrud. Han cykler tre-fem gange om ugen.

- Sidste år kørte jeg 13.000 kilometer, og på nuværende tidspunkt har jeg kørt 6.000 kilometer i år. Så der er en god chance for, at vi når i hvert fald 13.000 kilometer igen i år. Det svarer til omtrent 200 timer i sadlen indtil nu i 2026, siger han.

- Det er blevet "min medicin", forklarer Thomas Wiell.

Guldtrøjerne

Cyklingen har ført falstringen til nye fællesskaber.

På en cykelferie på Mallorca mødte han to ryttere, der havde kørt med Cykelnerven, som er et cykelevent arrangeret af Scleroseforeningen.

Hvert år sendes omkring 500 ryttere sydpå for at køre bjergstigninger, der også er kendt fra Tour de France. Undervejs samler deltagerne penge ind til Scleroseforeningen.

Thomas Wiell lyser op, da han fortæller om oplevelserne med Cykelnerven.

- Konceptet bag Cykelnerven synes jeg er fedt. Man får cykeloplevelser, samtidig med at man er med til at gøre en forskel for andre. Og så ser man folk, der til hverdag kæmper med sygdommen, også kæmpe på cyklen, siger han.

- De kører i guldtrøjer, siger han om de ryttere, der selv har sclerose.

Thomas på toppen

Sidste sommer var han med for første gang, da turen gik til Pyrenæerne.

- Jeg skulle prøve mig selv af. Det var en hård tur, for der var hedebølge. Det var en vild oplevelse sidste år, og alle stigningerne blev kørt med stor fornøjelse, fortæller han.

Da turen lakkede mod enden, og han var i gang med at træde i pedalerne mod toppen af den sidste stigning på Luchon-Superbagnères, piblede en masse følelser frem. De fik frit løb, da han nåede toppen.

Følelser, han genkalder sig i dag.

- Jeg har jo aldrig drømt om, at jeg skulle stå der. Der kom sådan en forløsning og glæde ud over den sejr. Det er fantastisk at kunne mærke, at det betyder noget.

- Tænk to år tilbage og tænk: Det kunne jeg ikke gøre to år før. Det var kulminationen, og hele rejsen til at stå på toppen var bare magisk, siger Thomas Wiell, mens øjnene bliver blanke.

I den kommende uge skal han igen afsted med Cykelnerven. Denne gang til Alperne.

- Jeg kører mit livs tal i øjeblikket. Jeg har ikke trådt hårdere nogensinde, end jeg gør nu, siger han.

14 stigninger, 13.000 højdemeter og 450 kilometer venter - med mytiske Alpe d’Huez som sidste stigning.

- Jeg har kørt den i skuret, men jeg har ikke prøvet den i virkeligheden. Det glæder jeg mig til, siger Thomas Wiell.

Et nyt liv

Vægttabet har givet Thomas Wiell et nyt liv. I dag vejer han lige over 90 kilo.

- Der er mange ting, der er vendt tilbage, man ikke har kunnet. Alle de glæder, der er kommet. Det kan sgu noget, siger han og nævner blandt andet tivoliture med sine børn, og at han løb Sydhavsstafetten med sin søn.

Efter han har tabt sig, har han med egne ord "lært meget om menneskelighed".

- Det, der er det mest mærkelige, det er det her med, at man får et nyt kropssprog. Store mennesker fylder på en anden måde i et selskab, siger han og fortæller, at han føler, at mennesker møder ham på en anden måde, efter han har tabt sig.

Også forholdet til mad er forandret. Han kan stadig spise det meste, fortæller han. Bare i markant mindre mængder end tidligere.

Han fortryder på ingen måde, at han fik foretaget et indgreb, selvom det kan møde fordomme.

- Folk synes måske, at man snyder sig lidt til at have tabt nogle kilo. Men man får det ikke forærende. Det er en kæmpe beslutning i livet. Derfor vil jeg heller aldrig råde nogen til det - folk skal selv tage det valg, siger han.

For Thomas Wiell var det det helt rigtige valg.

- Der kommer rigtig mange gaver med i livet, som er svære at beskrive, siger Thomas Wiell.