Fra Lolland-Falster til USA’s ambassade: Lokale gik i protestmarch mod Trump

- Det var bidende koldt, men hvor var folk dog hjertevarme.

Sådan lyder det fra Vibeke Hellmann fra Orehoved, som lørdag var blandt de tusinder af fremmødte til protestmarchen ”No Words” fra Kastellet til USA's ambassade i København.

Marchen var en klar markering til den amerikanske præsident Donald Trump, der for nylig udtalte, at Nato-soldater i Afghanistan "holdt sig lidt tilbage, lidt væk fra frontlinjen". 

En udtalelse, som mange danske veteraner og pårørende har reageret skarpt på med fordømmelse, vrede og skuffelse - og lørdag havde organisationen Danmarks Veteraner sammen med 18 andre foreninger og organisationer indkaldt til marchen.

Foran ambassaden blev navnene på de 44 faldne danske soldater i Afghanistan læst op.

Verden går amok

Selv har Vibeke Hellmann ikke direkte relationer til veteraner eller udsendte, men er alligevel meget berørt af den aktuelle verdenssituation.

- Jeg er et efterkrigsbarn og har levet under den kolde krig. Dengang var jeg ikke bange, men lige nu er det som om, at verden går amok - og det er vigtigt, at vi bakker op om vores militær. Og hvad kan en borger som mig så gøre ved det? Jeg kan da i hvert fald deltage i en manifestation som den i lørdags og på den måde udtrykke min støtte, siger Vibeke Hellmann.

Hun havde taget en af de mange busser, der fra alle egne af landet kørte til Kastellet.

Tre begravelser i træk

Det samme gjorde formanden for organisationen Danmarks Veteraner på Lolland-Falster & Møn, Per Amnitzbøl Rasmussen fra Bøtø, som selv har været ansat i Forsvaret hele sit voksne liv - og været på talrige missioner til udsendte.

- Via mit job har jeg også deltaget i mange af begravelserne for de faldne soldater. På et tidspunkt var jeg til begravelser tre dage i træk. Det påvirkede mig meget - jeg har set de direkte følger af den danske indsats ved frontlinjen. Og så skal Trump ikke bagefter komme og sværte soldaternes indsats til - derfor gik jeg i marchen, siger Per Amnitzbøl Rasmussen.

Udover selv at have været ude i verdens brændpunkter er han også pårørende, idet hans egen søn flere gange har været udsendt og stadig gør tjeneste i Forsvaret.

Savner en undskyldning

Også Marcus Knuth, konservativ folketingskandidat i Guldborgsund-kredsen, har flere gange været udsendt til frontlinjen i den afghanske Helmandprovins, hvor langt de fleste danske tab skete. Lørdag gik han med i protestmarchen.

- Det var overvældende at se den store opbakning til marchen - også fra borgere uden direkte forbindelse til Forsvaret. Der findes ikke noget klart svar på, om den danske indsats har været det hele værd, men lørdagens march viser meget klart, at støtten til og respekten for soldaterne er meget stor og går på tværs af generationer, siger Marcus Knuth.

Han har kæmpet side om side med amerikanere - og har også efterfølgende studeret i USA.

- Jeg har den seneste tid modtaget mange henvendelser fra amerikanske venner, der tager klar afstand fra Trumps udtalelser. Men jeg savner stadig en undskyldning direkte fra præsidenten - det mener jeg vil være på sin plads, lyder det fra Marcus Knuth.

Skuffet over amerikanerne

Lørdag stod han side om side med en anden veteran - Kasper Roug fra Lolland.

- Jeg forlod familiens fødselsdag for at være med til marchen, da vi skal vise den amerikanske præsident og almindelige amerikanere, som har stemt på Trump, at vi ikke vil finde os i at blive behandlet på en så respektløs måde. Jeg har en skuffelse over amerikanerne, som jeg ikke troede var mulig, lyder det fra Kasper Roug.

Han har tidligere har været udsendt som soldat til Balkan og er i dag lokalt valgt folketingsmedlem for Socialdemokratiet.