Siden 1997 har Det Originale Selskab, D.O.S., kåret Falsters Festligste Fyr/Fyrinde, og i år er ingen undtagelse.
Prisen gives til en person, der har gjort en særlig indsats for at udbrede kendskabet til Falster og Nykøbing Falster.
Falsters Festligste Fyr 2026 er Peter Fynbo. Han modtog prisen i forbindelse med Jazz-fredage på Torvet i Nykøbing fredag eftermiddag.
- Jeg er helt overrasket. Det havde jeg slet ikke forestillet mig, siger den nyudnævnte Falsters Festligste Fyr.
Festlighederne startede på Nykøbing Falster Brandmuseum, hvor selskabet lagde ud, inden de steg på en af museets gamle brandbiler og satte kursen mod torvet og kåringen. På vejen gjorde de stop på Teater Cafeen. Efter overrækkelsen af prisen gik selskabet i baren for at slukke branden - halsbranden.
Annonce
Stor hattehylde
Peter Fynbo har en stor hattehylde, for foruden D.O.S.-kasketten, tager han nissehuen på til jul og er nisse for børnene. Derudover har han i 45 år delt breve og pakker ud og iført sig postkasketten.
Og nu kan han også lade sig krone med Det Originale Selskabs Falsters Festligste Fyr-krone.
- Hvis alle var ligesom dig, ville verden se bedre ud, lyder det fra scenen fra Jes Thorbjørn Pedersen, der er menigt Det Originale Selskab-medlem og holdt talen og kunne kåre Peter Fynbo.
Godt kammeratskab
Det Originale Selskab tæller 22 originaler, og Peter Fynbo kalder det et 'højdepunkt', når de mødes en gang i kvartalet.
- Det er glæde og godt kammeratskab, siger Peter Fynbo.
Hvordan bevarer du det gode humør og dit festlige sind?
- Jeg har været postbud i 45 år og har leget med børnene, når jeg har været ude eller gjort noget for de ældre. Til møderne i Det Originale Selskab har jeg altid en vittighed med. Jeg har har oplevet meget og har altid en historie med, når jeg kommet rundt, siger Peter Fynbo.
Det blev truttet igennem på lur for Peter Fynbo, da Det Originale Selskab kårede ham til Falsters Festligste Fyr. Foto: Bjørn Brylle Petersen
Tidligere vindere af Falsters Festligste Fyr/Fyrinde
Listen af vindere tæller en række prominente navne:
1997: Jan Schou
1998: 'De Farende Svende'
1999: Flemming Krøll
2000: Tom McEwan
2001: Kim og Carsten (Radio SydhavsØerne)
2002: Winnifred Eriksen
2003: Amin Jensen
2004: Henrik Lykkegaard
2005: Pernille Schrødder
2006: Jeanette Boel
2007: Ole Thestrup
2008: Thomas Mørk
2009: Flemming Jensen
2010: Tina Vindfeldt
2011: Erik Holm
2012: Janne Grøndal Jørgensen
2013: Bürgermeisters og Søren Jakobsen
2014: Kaare Johannessen
2015: Flemming Karlsen
2016: Ingen
2017: Ingen
2018: Gordon Kennedy
2019: Mickey Pless
2020: Ingen
2021: Hanna Karina Mikkelsen
2022: Dicte Stæchmann
2023: Rasmus Krogsgaard
2024: Jørgen Lydolph
2025: JazzOnklerne
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned