Året der gik - 2025

Karina Roskov har fået mange dyt-båt fra billisterne på den trafikerede vej i Nørreballe. Arkivfoto: Rikke Folm Berg

Genoplev året der gik: Her er nogle af de bedste videoer fra 2025

Folketidende har samlet de bedste videoer fra 2025.

Offentliggjort

Alle år har sine mindeværdige øjeblikke.

De opsigtsvækkende, de sjove og de tragiske står som et væld af minder, når de sidste dage i året rinder ud.

Det hele flyder en anelse sammen, mens man står og ser tilbage. Derfor har vi samlet nogle af de videoer, der for Folketidendes vedkommende har betydet mest.

Ugift par drillet af vennerne

Der er mange kreative måder at fejre sine venner på. Især når de er ugifte og runder 30 år, for så skal de traditionen tro drilles lidt.

Folketidende talte med tre personer, der fik besøg af vennerne på deres 30-års fødselsdag. I videoen herunder kan du se tre unge mennesker fortælle, hvordan kreative figurer og sågar en båd-opstilling kom i stand.

Læs eller genlæs hele artiklen her.

Drømmehus i risiko for at styrte sammen

Kirstine Christensen og Martin Skalander Jørgensen måtte stå og se til, mens deres hus langsomt forfaldt.

Væggen rykkede sig ud fra konstruktionen, og når det regnede, stod det direkte ind.

Alt sammen, fordi kommunen gav afslag på projektet.

Læs eller genlæs hele artiklen her.

Lokofører maner til forsigtighed

2025 var desværre også præget af alvorlige ulykker.

Da et tog kolliderede med en gylletank i Sønderjylland, skabte det landet over opmærksomhed på sikkerheden ved overkørsler. Således også på Sydhavsøerne, hvor Folketidende talte med lokomotivfører Bjarne Jacobsen.

Han havde en bøn til de mange, der har lidt for travlt, når de færdes omkring jernbanerne.

Læs eller genlæs hele artiklen her.

.