Giftig kæmpeplante pibler frem – lige ved børnenes fodboldbane

Det kan godt være, at Guldborgsund Kommune bekæmper kæmpebjørneklo, men der går ikke mange dage, før den forhadte og giftige pestilens pibler op igen. 

Jeppe Jørgensen går tit tur i de grønne områder nær Middelaldercentret. 

Han bor tæt på og har fulgt med i, hvordan der år efter år kommer flere og flere bjørneklo ved Vibehaven. En hel skov af dem blev bekæmpet inden for den seneste uge. Men de giftige blade pibler hurtigt igen op, og inde i brombærkrattet står de meterhøje planter og bare venter på at sende frø afsted med sommervinden.

Jeppe Jørgensen er bekymret for, at børn, der færdes på de grønne arealer, kommer til at røre ved den giftige plante. 

Især er han bekymret for, at kæmpebjørneklo, der rejser sig i brombærkrattet, spreder deres frø til den nærliggende boldbane, hvor mange børn spiller fodbold.

Pas på børnene

Når man går i det grønne område i sandaler, skal man se sig ekstra grundig for, så man undgå at gå ind i en kæmpebjørneklo, der er ved at vokse sig stor igen.

- Børn ved måske godt, at de skal lade være med at røre ved en stor kæmpebjørneklo. Men de ved jo ikke, at de kan få giftig saft på sig, hvis de rører ved bladene, der er på vej op. Os, der bor her i området, ser, hvordan kæmpebjørneklo bare vokser og vokser, og så skæres de ned, men det nytter jo ikke noget, når de bare vokser op igen, siger Jeppe Jørgensen.

Får mange praj

Martin Balsløv, afdelingsleder i TM-Vejdrift i Guldborgsund Kommune, oplyser, at om ikke så længe kommer to gartnere forbi arealet ved Vibehaven, hvor kæmpebjørneklo er på vej op igen, for at bekæmpe de forhadte planter med ukrudtsmiddel.

- Det er en kamp, der ikke er overstået på et enkelt år. Det er mange års kamp, siger han.

Metoden, der bruges til at forsøge at udrydde kæmpebjørneklo, er at kappe blomsterstanden af planten og sende den til forbrænding, så frøene ikke spreder sig. Planterne rodstikkes med et skråt snit, så de dør. 

Martin Balsløv oplever en stor interesse fra borgerne, der i en lind strøm giver et praj om, hvor der er bjørneklo. 

- En stor del af de planter, vi får meldinger om, står på privat grund. Her har vi ikke adgang, og bekæmpelsen er grundejers ansvar. Når vi bekæmper ét sted, men planterne får lov at vokse frit lige ved siden af, mister indsatsen sin effekt, siger han.