Sneen og isen er så småt ved at smelte på Lolland og Falster - også på vejene.
Derfor er der igen flere, der har fået sig en tung højre fod og givet den gas på de lokale veje. For meget gas.
Det afslører døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der viser en oversigt over de lokale fartkontroller. Torsdag var der tre af slagsen på Sydhavsøerne.
Den første fandt sted fra tidlig morgen. Allerede klokken 5.38 stod fartkameraet klar på Sydmotorvejen i en 90-zone kort før Guldborgsundtunnelen på Falster-siden. Her blev den helt frem til klokken 11.58.
Annonce
I tidsrummet kørte 2.658 trafikanter forbi kameraet. 51 af dem havde så meget fart på, at det udløste blitzen og dermed en bøde. Fire af dem står også til et klip i kørekortet for overtrædelsen - den hurtigste med en fart på 136 kilometer i timen.
Også i Nykøbing var ATK-vognen på spil på Enighedsvej lige ved Cypernparken. Der holdt den fra klokken 8.06 og seks timer frem.
I løbet af kontrollen passerede 395 bilister. 21 af dem kørte hurtigere end de tilladte 50 kilometer i timen, mens en enkelt fik et klip. Det gik endnu værre for den bilist, der leverede kontrollens højest målte hastighed med hele 84 kilometer i timen i byzonen - vedkommende fik nemlig en betinget frakendelse af kørekortet.
Undgik klip
Torsdagens sidste lokale fartkontrol fandt sted på Højrebyvej i 60-zonen kort før rundkørslen ved Søllested.
Her blev der skudt dyre billeder af bilister fra klokken 13.37 og helt frem til klokken 20.17.
Der var ikke synderligt mange, der var interesseret i et dyrt foto - blot 13 af de i alt 1.004 kontrollerede bilister fik en bøde. Den hurtigste, med en hastighed på 78 kilometer i timen, undgik med nød og næppe saksen. Det svarer til en overskridelse på præcis 30 procent - og man skal over for at få et klip.
I alt fik 85 trafikanter en fartbøde, fem fik et klip i kørekortet og en enkelt skal op til ny teori- og køreprøve efter torsdagens kontroller på Sydhavsøerne.
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned