Guldborgsund

En heldig person har endnu ikke indkasseret vinderkuponen, som er købt i Nykøbing F. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Har du tjekket inderlommen? Heldig lottovinder går rundt med en million kroner

En vinderkupon er købt i en butik i Nykøbing F. - men vinderen har endnu ikke indkasseret sin milliongevinst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvis du har købt en lottokupon til lørdagens trækning, skal du nok lige tage et ekstra kig på den.

Denne weekend er der nemlig trukket syv vindertal, som tilsammen giver en gevinst på 10 millioner kroner.

Vindertallene

Vindertallene ved lørdagens trækning er 4, 18, 19, 23, 24, 31, 32.

Én million kroner i den pulje er gået til en heldig lottovinder, der har købt sin kupon i Nykøbing F. - men præmien er endnu ikke indkasseret. Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Der er tale om en vinder af ekstratrækningen Millionærchancen.

Danske Spil opfordrer alle til at tjekke kuponerne en ekstra gang, så vinderen kan findes.

- Det er en store fornøjelse at dele gevinster ud til heldige danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Selvom det sker hver evig eneste uge, at vi deler både mindre og meget store beløb ud, så bliver det aldrig hverdag for os, skriver Malene Mølgaard, som er administrerende direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Lotto.