Hvis ønsket er at få lægerne ud af hovedstaden, så får det ikke den tilsigtede effekt at lade en ny medicinuddannelse have lokaler i Køge. Det mener Venstres spidskandidat til den kommende Region Østdanmark, Camilla Hove Lund.
Forslag om lægeuddannelse i Nykøbing F for bedre lægedækning
Venstres spidskandidat Camilla Hove Lund foreslår at flytte den nye sjællandske lægeuddannelse fra Køge til Nykøbing F for at sikre bedre lægedækning på Lolland-Falster.
Hun mener, at læger bør uddannes, hvor de skal bosætte sig, og at en lokal uddannelse kan tiltrække yngre læger til området, hvilket understøttes af en rapport fra Forum for Yngre Almenmedicinere.
Hun foreslår i stedet, at den nye sjællandske lægeuddannelse, som regeringen har etableret som led i sundhedsreformen, flyttes fra Køge til Nykøbing F.
Læger skal uddannes dér, hvor de senere skal slå sig ned, mener hun, og det kan med fordel ske med inspiration i jysk model, hvor en lokal medicinuddannelse har skabt markant bedre lægedækning i både Esbjerg og Aalborg.
Camilla Hove Lund har været medlem af regionsrådet i Region Sjælland siden 2014 og har siden 2023 været Venstres spidskandidat i Region Sjælland. PrivatfotoPrivatfoto
- Det
er så vigtigt for at sikre den nødvendige lægedækning i alle dele af landet, at
vi også uddanner lægerne bredt over Danmark. Vi skal simpelthen uddanne dem,
der hvor vi gerne vil have dem til at slå sig ned. Det er det, der er lykkedes
for Region Nordjylland, hvor man for 15 år siden fik en ny nordjysk
lægeuddannelse, som siden har vist, at man får afhjulpet den lægemangel, som
Nordjylland har kæmpet med i årevis.
Hun har selv været med til at kæmpe for en lægeuddannelse i Region Sjælland. Og hun er meget tilfreds med, at sundhedsministeren og regeringen lyttede. Men med årene har situationen ændret sig, og nu hvor Region Hovedstaden og Region Sjælland slås sammen, skal man vurdere, hvordan de mange forskellige funktioner bedst placeres, mener hun.
Annonce
- Det stærkeste argument for at flytte uddannelsen til Nykøbing er, at de yngre læger når at bosætte sig og stifte familie under studiet. Derfor kan det være så svært at flytte bagefter. Og det er min oplevelse, at de fleste af de personer, der studerer i Køge, stadig bor i Hovedstaden, fordi transporten til og fra er så nem.
Men hvad med de millioner af kroner, man allerede har brugt på forberedelserne og istandsættelsen af et studiemiljø i Køge? Vil det ikke være et enormt dobbeltarbejde at skulle gøre det samme i Nykøbing?
Vi er nødt til at få noget uddannelse til Nykøbing, hvis vi skal standse lægemanglen.
Camilla Hove Lund (V)
- Det er noget, jeg har tumlet meget med og også drøftet med flere læger. Og her tænker jeg: Har vi råd til at lade være? Det bliver ikke en proces, der sker fra den ene dag til den anden, så man vil løbende kunne sætte penge af til forbedringer.
Udover økonomien ser hun omgivelserne og studiemiljøet omkring sygehuset i Nykøbing som en udfordring for hendes forslag.
- Men jeg tror samtidig, at det er et element, som mange vil være interesseret i at arbejde med. Man kan også lade en stor del af hoveduddannelsen blive i Køge og så lave forløb i Nykøbing. Men vi er nødt til at få noget uddannelse til Nykøbing, hvis vi skal standse lægemanglen.
Det Konservative Folkepartis regionsrådskandidat, Mette Aagaard, kalder ideen "fantastisk".
- Det kan blive svært, fordi der er specialer i Køge, som man ikke har i Nykøbing, og vi har heller ikke tilstrækkeligt med faciliteter. Men måske man kan lave en model, hvor en del af uddannelsen finder sted i Nykøbing. Lidt som man har gjort på RUC med en udflytteruddannelse.
Hvorfor er det en fantastisk ide?
- Jeg tror desværre ikke, at vi kommer til at rykke noget ved lægemanglen, hvis hele lægeuddannelsen ligger i Køge. Det er for tæt på hovedstaden, siger hun.
Socialdemokratiets John Hansen, der sidder med i regionsudvalget, mener også, at forslaget er en god idé. Men samtidig en teknisk svær øvelse at realisere, fordi uddannelsen i Køge blev skrevet ind i sygehusreformen helt tilbage i 2010.
Annonce
- Hvis beslutningen blev truffet i dag, kan det godt være, at det mest fornuftige havde været at finde en placering til uddannelsen syd for Køge. Men det skal samtidig være lettilgængeligt i forhold til offentlig transport og med bil, siger han.
Han understreger, at regionsrådet er opmærksom på at gøre Nykøbing endnu mere attraktiv som arbejdsplads for læger.
- Og man tager en individuel samtale med de studerende, der søger ind på uddannelsen i Region Sjælland. Blandt andet for at høre, hvor de ser sig selv, og hvordan vi kan hjælpe dem, hvis de ønsker at arbejde på sygehuset i Nykøbing.
Den nye lægeuddannelse åbnede sidste år med 55 studerende - yderligere 55 studerende er begyndt i år. I 2027 åbnes en kandidatuddannelse.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu