Guldborgsund

Havnens Dag i Stubbekøbing. Foto: Bjarne Arildsen
Havnens Dag i Stubbekøbing plejer at trække flere tusinde til. Foto: Bjarne Arildsen

Havnens Dag for fuld musik

41 foreninger i Stubbekøbing er med 13. juni

Offentliggjort

Det kommer ikke til at gå stille af, når der lørdag, 13. juni, igen er Havnens Dag i Stubbekøbing.

Musik løfter Havnens Dag i Stubbekøbing

  • Havnens Dag i Stubbekøbing får for første gang musik.
  • 41 aktører fylder havnen med oplevelser for hele familien.

For første gang bliver der nemlig musik, når det store arrangement løber af stabelen

- Flere har efterlyst musik på Havnens Dag, og det kommer der i år, siger Mads Hansen.

Han er formand for Sejl- og Motorbådsklubben Grønsund (SMG), som er med ved Havnens Dag.

Duo og band

To bands stiller op i et stort telt på havnen.

Det er dels duoen Per Bigum og Maja, dels bandet "Efter skoletid", der spiller til klokken 18.

Og imens kan folk hygge sig med både fadøl og grill, mens de lytter til musikken.

Ellers ligner Havnens Dag, der er nummer 11 i rækken, meget de forrige.

41 aktører

41 aktører - foreninger med mere - stiller op med stande og meget andet rundt om på havnen.

- Der har været noget udskiftning, men der er lidt flere med end i fjor, oplyser Mads Hansen og Per Thomsen fra SMG.

Publikum vil dermed møde mange af de samme aktiviteter med blandt andet redningskøretøjer, helikopterture og skattejagt.

Og der bliver også ponyridning og  hestevognskørsel rundt i byen.

- Vi plejer at have godt vejr på Havnens Dag, så det må det også gerne blive i år, lyder det fra de to SMG-folk.

Sker det, så vil der som sædvanligt også dukke 4.000-5.000 mennesker op.

Se, hvordan det tidligere har set ud til Havnens Dag i Stubbekøbing: