Der var champagne i kopperne, da Heidi Rasmussen og rytterne i Tour de Taxa onsdag forcerede den i cykelkredse berømte og berygtede Mur de Huy i det sydlige Belgien.
Siden fredag i sidste uge har de 30 ryttere kæmpet sig over 1.000 kilometer fra Skælskør over Lolland-Falster, ned gennem Tyskland og Belgien med Paris som endestation fredag.
Tour de Taxa
Tour de Taxa blev grundlagt i 2009, da en lille gruppe taxichauffører i Aarhus fik ideen om at cykle til Paris.
Siden sommeren 2010 har flere tusinde helt almindelige mennesker taget den store udfordring at træne sig op sammen med holdet for at cykle den lange tur ned til Paris over otte-ni etaper på et af de i dag syv Tour de Taxa-hold.
Der er seks regionale hold i Danmark. Team Hovedstadsområdet, Team Nordsjælland, Team Vest og Sydsjælland, Team Himmerland (Nordjylland), Team Midtjylland og Team Syd/Sønderjylland og Fyn. Tour de Taxa er medlem af DGI.
Tour de Taxa er et velgørenheds-cykelhold, som I alle årene siden 2010 har støttet Julemærkefonden, som driver de fem julemærkehjem i Danmark.
Turene dækkes 100 procent af rytternes betaling. Sponsorstøtte og overskud går således ubeskåret til julemærkefonden.
Kilde: tourdetaxa
Rytterne forrest og med Heidi Rasmussen fra Frejlev bag som chauffør i servicevognen og med ekstrafunktioner som massør og "sygeplejerske".
- Rytterne er ved at være trætte. Selv om de alle cykler rimelig meget, så er ingen af dem vant til så lange etaper mange dage i træk. Men det kører efter planen - og humøret er godt. Særligt efter at vi fik forceret Mur de Huy, fortæller Heidi Rasmussen.
Rytterne pustede ud efter forceringen af Mur de Huy. Privatfoto
Uhyggelig stigningsgrad
Annonce
Bakken Mur de Huy er 128 meter høj og med en uhyggelig stigningsgrad over 1300 meter. Strækningen kendt for at være en del af cykelløbet "La Flèche Wallonne".
- Alle kom op, nogle på cykel, andre på gåben. Men alle klarede den, fortæller Heidi Rasmussen, der til daglig arbejder i Helsam i Nykøbing og driver HR-Massage i Nysted.
Deltager for anden gang
Det er anden gang, hun som frivillig deltager i Tour de Taxa, der består af cykelmotionister, der alle kører for at samle penge ind til julemærkehjemmene.
Det er anden gang, Heidi Rasmussen fra Frejlev deltager som frivillig i Tour de Taxa. Privatfoto
Efter planen kører gruppen ind i Paris fredag - tidsnok til at puste ud og hvile bene i byernes by, inden de søndag hepper på cykelrytterne i den sidste etape i Tour de France. Og derefter går turen hjemover.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub