June Crondahl, jurist og national leder af KFUM’s Sociale Arbejdes Retshjælp, til venstre, og Janne Tillge, har åbnet gratis retshjælp i Nakskov. Foto: Anna C. MøhlAnna C. Møhl
Helt gratis: Kom indenfor og få juridisk hjælp
Kniber det med at få hoved og hale i en juridisk indviklet sag, kan man få gratis retshjælp i Nakskov.
Hvis man gerne vil have anonym rådgivning om en juridisk bøvlet sag om en uregerlig udlejer eller har brug for hjælp til at forstå kommunens afgørelse i en langstrakt børnesag, kan man smutte forbi retshjælpskontoret i Tilegade i Nakskov.
Gratis retshjælp
Folk, som ønsker retshjælp, kan møde op i Tilegade 41 i Nakskov i åbningstiden, som er fredage kl. 10-15. Man kan også booke en rådgivning på telefon 2475 5663 eller via hjemmesiden raad.dk, hvor det også er muligt at bestille KFUMs Sociale Arbejdes gratis økonomi- og gældsrådgivning og konfliktmægling.
Janne Tillge, der er uddannet jurist, kommer til at være tovholder på kontoret, hvor frivillige gratis hjælper folk med at gennemskue juridiske spidsfindigheder og snørklede paragraffer.
Så meget må du tjene
For at få gratis retshjælp i 2025 må din personlige indkomst og kapitalindkomst ikke overstige 385.000 kroner (enlig) eller 490.000 kroner (samlevende/gift), hvis I er to. Grænsen forhøjes med 67.000 kroner pr. barn under 18 år.
Fredag åbnede KFUMs Sociale Arbejde sit kontor, hvor man kan få gratis retshjælp. Retshjælpen rådgiver privatpersoner med juridiske spørgsmål inden for blandt andet familieforhold og samliv, arbejdsforhold, boligleje og arveret. Retshjælpen kan også hjælpe med sagsbehandling, korrespondance med modparter, ansøgning om fri proces, klage over myndigheders afgørelser eller med at kontakte boligudlejere.
Studerende rådgiver
Rådgiverne er frivillige fagpersoner, og hidtil har det været svært at rekruttere tilstrækkeligt mange udenfor storbyerne, fordi det kun har været tilladt at bruge jurister eller jurastuderende. Men Folketingets Retsudvalg har besluttet, at frivillige retshjælpskontorer fremover også kan engagere socialrådgivere og socialrådgiverstuderende.
Annonce
Det er markant mere bøvlet at få gratis retshjælp, hvis du bor, hvor der er langt mellem husene. For de fleste retshjælpskontorer ligger i de store byer.
June Crondahl, jurist og national leder af KFUM’s Sociale Arbejdes Retshjælp
- Vi er nu i gang med at rekruttere flere frivillige rådgivere, der lige som KFUM’s Sociale Arbejde er drevet af et stærkt ønske om at sikre værdighed og lige muligheder for alle, siger June Crondahl, der er jurist og national leder af KFUM’s Sociale Arbejdes Retshjælp.
Janne Tillge håber blandt andet at kunne rekruttere frivillige, som er i gang med at uddanne sig til socialrådgiver i Nykøbing.
Tryk på
Allerede inden åbningen af 11 nye retshjælpskontorer oplever KFUMs Sociale Arbejde stor interesse for gratis og uvildig juridisk rådgivning.
Alle - uanset postnummer og indkomst - skal kunne få gratis og uvildig hjælp til privatretlige spørgsmål. Det er ambitionen for KFUMs Sociale Arbejde, som den kommende måned udvider antallet af retshjælpskontorer fra 17 til 28.
- Juridiske problemer kan være enormt opslidende, og de smitter ofte af på både folks søvn, familieliv, helbred og generelle livskvalitet. Derfor er det så vigtigt, at alle mennesker har adgang til professionel juridisk rådgivning. Det handler også om at sikre lighed for loven, siger June Crondahl.
Kom ind fra gaden
KFUMs Sociale Arbejde har kigget på Danmarkskortet og konstateret, at der i nogle landsdele er stort behov for gratis retshjælpskontorer.
- Det er markant mere bøvlet at få gratis retshjælp, hvis du bor, hvor der er langt mellem husene. For de fleste retshjælpskontorer ligger i de store byer, siger June Crondahl.
Kontoret, der holder til samme sted som Headspace, har åbnet hver fredag.
Annonce
Man kan komme ind fra gaden, men man kan også booke en tid, så man er sikker på, at man får den rette vejledning.
Forventningen er, at retshjælpskontoret får besøg af 70 til 100 mennesker hvert år.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Mæglere mærker boligboom på Lolland: - Der står op til 10 købere hver gang
- Jeg kunne godt være blevet lidt længere her i Allinge
Her er revyens første numre: - Den lokale badboy kommer hjem
NFC i problemer: Skal redegøre for økonomisk rod
Rullepølsemad blev til kro-familie: På Femø kan alt lade sig gøre
Mest læste artikler
Politiet advarer bedragere: - Vi skal nok få fat i jer!
Til salg-skiltet er borte: Nu er der nyt om milliondyr villa
Her er den nye købmand: - Vi har store planer for Nykøbing
Lastbil ramte bro i Maribo
Lolland stikker af på boligmarkedet: Så meget er huspriserne steget