Krimi

Arkivfoto: Claus Hansen

Høj fart og håndholdt mobil udløser kørselsforbud

En ung bilist skal nærmest begynde forfra med at tage kørekort, efter at han blev standset af politiet på Falster.

Offentliggjort

En 19-årig mand kan se frem til en klækkelig bøde og til nærmest at skulle begynde forfra med at tage kørekort, efter at han sent tirsdag aften blev standset af politiet i en færdselskontrol på Gedser Landevej på Sydfalster.

Ifølge politiets døgnrapport blev den 19-årige taget i at køre 132 kilometer i timen i en 80-zone, samtidig med, at han brugte en håndholdt mobiltelefon.

Det udløser et klip i kørekortet, men da han allerede havde et klip, når han op på to, og dermed får han et såkaldt kørselsforbud.

Hvad er et kørselsforbud?

De første tre år med nyt kørekort skal der kun to klip i kørekortet til, før du får et såkaldt kørselsforbud. 

Du kan også få kørselsforbud, hvis du kører spritkørsel, kører for stærkt eller hasarderet.

Et kørselsforbud betyder, at du har forbud mod at køre bil, indtil du har gennemgået obligatorisk undervisning og har bestået en teori- og køreprøve.

For at få kørekortet tilbage efter et kørselsforbud skal du:

  • tage mindst 8 teoritimer og 8 køretimer hos en kørelærer
  • bestå en ny teori- og køreprøve (kontrollerende køreprøve)
  • betale en bøde.

Hvis du har kørt spirituskørsel, skal du:

  • gennemføre et 12 timers kursus i Alkohol, Narko og Trafik 
  • bestå en ny teori- og køreprøve (kontrollerende køreprøve)
  • betale en bøde.
  • Kilde: Rådet for Sikker Trafik

Reglerne er nemlig sådan, at hvis en ny bilist indenfor de første tre år med kørekort får to klip, så er det lig med et kørselsforbud. 

Drop media element here ...

Og et kørselsforbud er ikke helt let at få ophævet igen. Det kræver nemlig, at man tager mindst otte teoritimer og otte køretimer hos en kørelærer, består en ny teori- og køreprøve (kontrollerende køreprøve) samt betaler en bøde.

I det konkrete tilfælde blev bøden på 4.200 kroner plus 500 kroner til Offerfonden - altså sammenlagt 4.700 kroner, oplyser politiet.