Hun er uønsket i Dragør: Nu vil lokal politiker have storbarmet havfrue til Nykøbing

En fire meter høj og meget omdiskuteret havfrueskulptur bliver inden længe hjemløs. Slots- og Kulturstyrelsen afgjorde i marts, at den skal fjernes fra placeringen på Dragør Fort, hvor den ikke "anses for at passe ind i det kulturhistoriske miljø", som den ligger i. 

Dragør Kommune har sidenhen afvist tilbuddet fra kunstner Peter Bech om at finde en ny plads til den storbarmede granitskulptur, selvom man kunne få skulpturen forærende. 

Og til TV2 Kosmopol har Politikens Kulturanmelder kaldt statuen både grim og pornografisk.

Men den må gerne stå i Guldborgsund. I hvert fald hvis det står til Moderaternes René Christensen. Han har bidt mærke i, at skulpturen godt nok er omdiskuteret, men at holdningerne både er for og imod. Og han finder det både "ærgerligt og symptomatisk for den manglende plads, man giver kunsten i det offentlige rum". 

Derfor tager han ved det kommende møde i økonomiudvalget spørgsmålet op: Skal kommunen byde sig til som ny hjemkommune for Den Store Havfrue? 

Hvorfor mener du, at en skulptur, der har vakt så stor debat og kritik i Dragør, vil have en positiv effekt i Guldborgsund?

- Det er det, som kunst kan. God og dårlig kunst findes ikke. Det handler om dem, der beskuer det. Da jeg var barn, havde mine bedsteforældre et maleri over deres sofa, som jeg syntes, var ret grimt. Men de kunne godt lide det, og det er jo helt fint. Moderaterne fik sat 50.000 kroner af i budgettet til kunst og kultur, for vi vil gerne have, at vores hovedby skal være en oplevelse at besøge. 

Må gerne provokere

Han mener ikke, at havfrueværket er vulgært. Det er "smukt, fordi det skaber debat", forklarer han. 

- Det er dét, kunsten kan og skal. Den må gerne provokere, forstyrre og vække følelser. En havfrue er et fabelvæsen, og netop ikke en kvinde. Havfruer tilhører en tidligere verden af sømænd, overtro, havet og fuldemandshistorier. Derfor skal vi i dag ikke læse den som et kropsligt ideal, men som en mytisk, legende figur, der har eksisteret i århundreder.

Nu har værket stået i to kommuner - København og Dragør, og han ønsker, at det får sit sidste hjem i Nykøbing. Hvor det skal stå, har han ikke en holdning til, men formentlig ved vandet efter kunstnerens oprindelige ønske. 

- Politikere skal passe på ikke at lade sig styre af dem, der bringer negative kommentarer til en dagsorden. Debatten handler om noget mere, og politikere skal turde at prioritere kunst og ikke være så bange for dem, der ikke kan lide kunstværket. 

Men politikere skal vel også have en fornemmelse af, om borgerne overhovedet ønsker det kunstværk i byen. Har du det? 

- Jeg ved, at borgerne gerne vil have en kommune, der udvikler sig, og der må man tage et skridt fra den ene side til den anden for at få det til at ske. Man kan også spørge, hvorfor vi skulle bruge 50.000 kroner på kunst, når de kunne bruges på så meget andet. Men i kommunen vil vi gerne turisme, og det handler også om at skabe oplevelser. Dette vil være et blivende værk, som vores børn og børnebørn også kan opleve. Lidt ligesom Rytterstatuen i Nakskov. Det er godt nok doneret af private, men i dag kan vi glæde os over, at de valgte at bruge de penge. 

Borgerne vil gerne have en kommune, der udvikler sig. og der må man tage et skridt fra den ene side til den anden. Hvorfor skal vi bruge 50.000 på kunst. Vi vil gerne turisme, og det er oplevelser. Dette er et blivende værk, som vores børn og børnebørn kan se.

Rytterstatuen er et eksempel. Også selvom det var privat.

50.000 til kunst. Og 6 millioner til grønne byrum. Vi mangler nogle oaser i Nykøbing. Byen udvikler sig. anlægget i Stubbekøbing er det smukkeste i kommunen. Men hovedbyen