Køen slangede sig langt ud på parkeringspladsen torsdag morgen. Foto: Katrine Sabroe Christensen
Hundreder tog turen til Big Dollar-åbning
Torsdag morgen åbnede kæden Big Dollar sin første butik ved Guldborgsundcentret i Sundby. Det affødte en kø på cirka 600 personer, som var klar til at hente gode tilbud.
Blinkende højttalere med lys, airfryers, værktøj, julepynt og toiletpapir.
Man kan få stort set alt i Big Dollar, og det var flere hundreder af lokale klar til at tage imod, da kæden åbnede torsdag klokken 9.
Der blev delt wienerbrød ud ved indgangen. Foto: Katrine Sabroe Christensen
Køen snoede sig langt ud på parkeringspladsen, og personalet ved indgangen måtte lukke 100 kunder ind ad gangen. Imens stod de i et lille telt og delte wienerbrød ud.
Butikken i Guldborgsundcentret er butik nummer 11, og butikschefen Jonas Andersen forklarer, at medarbejdere fra de andre Big Dollar-butikker er taget til Nykøbing for at hjælpe. De har i den forbindelse overnattet på Hotel Falster.
Jonas Andersen er et kendt ansigt i butiksbranchen, hvor han har arbejdet i 17 år. Senest i Kings & Queens.
Annonce
I Big Dollar har han været med til at ansætte cirka 14 nye medarbejdere, og ved åbningen af den nye butik stod en del af dem klar som heppekor, imens de delte kurve ud til kunderne.
Han nævner et godt sammenhold personalet imellem, og de har nu lært kædens kampråb.
Til januar åbner Big Dollar sin 12. butik i Ringsted.
Masser af åbningstilbud - og nyhedens interesse - lokkede lokale af sted til den nye butik torsdag morgen. Foto: Katrine Sabroe Christensen
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker