Krimi

Arkivfoto: Anders Knudsen

Hurtig tirsdag: Flere end 200 taget i fartkontroller

Politiets fotovogne afslørede masser af fartsyndere på de lokale veje i løbet af tirsdagen. Over halvdelen blev taget på samme strækning.

Offentliggjort

201 fartbøder, 22 klip og en betinget frakendelse.

Det blev i korte træk resultatet af tirsdagens fartkontroller med politiets fotovogne på de lokale veje.

Mere end halvdelen af de 201 fartsyndere blev afsløret på et af fotovognens favoritsteder - Sydmotorvejen ved Farøbroerne, hvor fartgrænsen er 90 kilometer i timen. 

Det var der 123, der ikke overholdt, mens fotovognen var på stedet fra klokken  07.22 til 13.52. 11 af dem havde så meget fart på, at det koster et klip i kørekortet, og højest målte hastighed var 132 kilometer i timen.

Men allerede klokken 05.30 var en fotovogn i gang med dagens arbejde på Tårsvej i Branderslev, hvor fartgrænsen er 50 kilometer i timen. Frem til klokken 12.30 blev 40 blitzet for at køre for stærkt. Otte af dem havde så meget fart på, at det koster et klip, men en enkelt kørte endnu hurtigere og står til en betinget frakendelse af kørekortet efter at være blevet målt til 84 kilometer i timen.

Ligeledes i morgen- og fomiddagstimerne var der også en fartkontrol på Sildestrup Øvej i Idestrup - fra klokken 08.22 til 10.00. Her blev fire noteret for at overskride fartgrænsen på 50 kilometer i timen, og højest målte hastighed var 65 kilometer i timen.

Derudover var der en kontrol på Gedser Landevej ved Væggerløse fra klokken 10.46 til 14.00. Her blev seks noteret for at overskride fartgrænsen på 80 kilometer i timen. Højest målte hastighed var 105 kilometer i timen.

Dagens sidste kontrol fandt sted på Nystedvej ved Toreby fra klokken 15.47 til 22.17. Her blev 28 målt til at overskride fartgrænsen på 70 kilometer i timen. Tre af dem står til et klip, og højest målte hastighed var 101 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.

Drop media element here ...