Krimi

Arkivfoto: Rigspolitiet

Is-tyveri og en pose med amfetamin

En sag om butikstyveri tog pludselig en drejning tirsdag, da politiet dukkede op.

Offentliggjort

Politiet blev tirsdag aften kort efter klokken 18.30 kaldt til 7-Eleven-kiosken på banegården i Nykøbing, hvor to piger på 15 og 16 år netop havde begået tyveri.

Ifølge politiets døgnrapport havde pigerne stukket nogle is i lommerne og forladt kiosken uden at betale for isene.

Det lykkedes de tilkaldte betjente at finde frem til pigerne, som begge blev sigtet for butikstyveri. 

Men den 16-årige fik også en sigtelse for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, fordi hun ifølge døgnrapporten forsøgte at skille sig af med en pose, der indeholdt 0,7 gram amfetamin, da hun så betjentene.