Jeg er ikke tryg ved ældreplejen, hvis jeg en dag får brug for hjælp

Bent har altid haft en særlig opmærksomhed på de ældres vilkår. Allerede som barn blev han præget af oplevelser i familien: Hans far fik begge ben amputeret som 70-årig og blev sengeliggende, mens hans mor sled sig ned på at være både hustru og hjemmehjælper.

- Jeg tror, det satte sig i baghovedet hos mig. Jeg har altid haft en forkærlighed for at prioritere ældreområdet, især de sårbare, som ikke kan klare sig selv, siger han.

Den holdning fulgte ham ind i byrådet, hvor han som konservativt medlem blev placeret i Socialudvalget og i bestyrelsen for det daværende Guldborgsundhjemmet. Senere blev han formand for Social, sundhed og omsorgsudvalget i storkommunen.

Dygtige medarbejdere - men for få ressourcer

Bent understreger, at han har stor respekt for de ansatte i ældreplejen.

- De arbejder med hjerte. Og hvis vi ikke havde dem, ville systemet bryde sammen.

Alligevel ser han et klart problem: ressourcerne matcher ikke opgaven. En statistik fra Danmarks Statistik viser, at Guldborgsund Kommune ligger som nummer 63 ud af 98, når borgerne vurderer hjemmeplejen.

- Hvis vi skal op på landsgennemsnit, mangler vi omkring 90 millioner kroner på ældreområdet, siger Bent.

Han fortæller om episoder, hvor medarbejdere presses til bristepunktet: En borger glemt på toilettet, fordi alarmen kaldte personalet væk. Eller hjemmehjælpere, der må skynde sig videre, selvom en ældre havde brug for ti minutter mere.

- Problemet er, at der ikke er noget råderum. Og når der ikke er plads til de ekstra minutter, så bliver medarbejderne stressede, og borgerne føler sig svigtet, siger han.

Et særligt svigt af de mest sårbare

Bent oplever, at kommunen har mange tilbud til de ældre, der kan selv: aktiviteter, mødesteder og foreninger. Men de, der ikke kan komme ud af døren på egen hånd, falder igennem.

- Vi mangler fokus på de særligt sårbare. De, der sidder alene i deres bolig og kun får besøg af en hjemmehjælper hver tredje uge. Det er dem, der bliver glemt, siger han.

Han peger også på, at mange ældre fravælger plejehjem, fordi springet fra eget hus til en lille étværelses bolig føles for voldsomt. Det giver ensomhed og isolation.

Ikke tryg ved selv at skulle have hjælp

Når Bent bliver spurgt direkte, om han selv føler sig tryg ved at skulle i ældreplejens hænder en dag, tøver han ikke:

- Nej, det er jeg egentlig ikke. Hvis jeg kan klare mig selv og bare har brug for lidt hjælp, så er det sikkert fint. Men hvis jeg får brug for hjælp til alt - fra at stå op om morgenen til at klare de daglige ting - så er jeg ikke tryg.

Ældreområdet fylder for lidt

Netop den gruppe, der har størst behov for hjælp, er ifølge ham den, der svigtes mest.

Bent ærgrer sig over, at ældreområdet fylder så lidt i valgkampene.

- Jeg læser mange læserbreve, men det handler næsten aldrig om ældre. Det er børn, unge, veje og byggeri. Men ældreområdet? Næsten intet. Og det synes jeg er synd, siger han.

Han håber, at det kommende kommunalvalg vil bringe mere fokus på området - og især på de sårbare ældre, som ikke selv råber højt.