Guldborgsund
Dåben af "Jesper Skytte" skete i portvin. Foto: Privatfoto
Privatfoto
Jesper Skytte blev æret med sin egen båd
Standerhejsning i Nykøbing F. Roklub var præget af formandens død.
Det var en dag præget af store følelser, da Nykøbing F. Roklub forleden holdt standerhejsning. Det skete blot en uge efter, at klubbens formand, Jesper Skytte, døde af sygdom. Dødsfaldet fyldte naturligvis meget på dagen.
Ved generalforsamlingen i Dansk Forening for Rosport ugen før havde næstformand Thomas Kaare
Rasmussen modtaget Poul Madsens Lederpris på vegne af Jesper Skytte. Blot en time senere blev han oplyst om, at formanden var gået bort.
Det er to år siden, at Jesper Skytte blev valgt som formand i roklubben, og selv om det egentlig ikke var hans plan, så gik han straks til opgaven med stor entusiasme. Han ville trække klubben ud af det dødvande, som den gennem en årrække havde været i.
- Det
er naturligvis bestyrelsens intention at føre klubben videre i den kurs, Jesper
har udstukket for os. Selvfølgelig i respekt for det enorme arbejde Jesper har
lagt i klubben, men også fordi vi tror på, at det er det rigtige for klubben, nu
og i fremtiden, slog Thomas Kaare Rasmussen fast ved standerhejsningen.
- Personligt
har jeg ikke oplevet så meget liv i klubben, siden jeg startede for 16 år siden.
Og det er den følelse, vi skal holde fast i, at der er liv i klubben. Det er
dét, vores nye medlemmer mærker og dét, der får dem til at blive hængende.
I klubben er der taget initiativ til en indsamling, der skal markere en række store mærkedage for Jesper Skyttes tre børn i år.
Efter at der blev holdt ét minuts stilhed for at ære Jesper Skyttes minde, blev han også markeret ved at få sin helt egen båd i klubben. Først blev en ny 3’er-inrigger døbt "Frederik" af Inger Boesgaard, og efterfølgende var det Svend Pedersen, der gennem 20 år har været rokammerat med Jesper Skytte, som kunne døbe en ny 1’er-coastal efter sin ven og klubbens afdøde formand. Den dåb skete i portvin.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker