Sommeren er over os, og det er højsæson for unge fritidsjobbere, der pakker skoletasken væk og smøger ærmerne op.
Knap er sommerferien fløjtet i gang, før jobpatruljen er rykket ud i sommerlandet for at tjekke op på de yngste medarbejderes arbejdsvilkår.
Det er især pauser, som fritidsjobberne går glip af, fortæller koordinator i Jobpatruljen Christine Bruun.
Jobpatruljen
Jobpatruljen er en organisation under FH - Fagbevægelsens hovedorganisation.
Initiativet blev oprettet i 1979 og har særligt fokus på unge, fritidsjobbere og deres rettigheder på arbejdet.
Jobpatruljen rykker hver sommer ud i sommerlandet for at tale med fritidsjobbere for at gøre dem opmærksomme på deres rettigheder om f.eks. løn, arbejdstid, pauser og hvad de må løfte.
- Vi oplever, at der er flere fritidsjobbere, der bliver snydt for en pause, fordi der er travlt i butikkerne og på restauranterne, men derfor er det stadig vigtigt at få den lovmæssige pause, som fritidsjobberne har krav på, og som de virkelig brug for, især i den her varme, siger hun.
Pauser er ikke det eneste, hun oplever, fritidsjobbere ikke ved, de har krav på.
Annonce
- Der er mange af dem, der ikke er klar over, at de har ret til at få løn under sygdom, og så er der mange af dem, der fejlagtigt tror, at de selv skal finde en afløser, når de er syge, siger Christine Bruun.
- Dejligt, at de kommer ud
På jobpatruljens vej mødte de 17-årige Signe Wilcken, fra Kettinge, der arbejder i Normal i Guldborgsundcentret, og der var også nogle rettigheder, hun ikke var klar over, at hun havde.
Signe Wilcken arbejder i Normal. Foto: Bjørn Brylle Petersen
- Løn under sygdom, det vidste jeg faktisk ikke, fortæller hun.
Signe Wilcken sætter pris på jobpatruljens besøg.
- Det har været fint. Det er meget dejligt, at de kommer ud og snakker med en, siger hun og tror ikke selv, hun var blevet opmærksom på, at hun har ret til løn under sygdom.
Fritidsjobbere, der går i folkeskole, må arbejde to timer om dagen på skoledage. I landdistriktskommuner som Lolland og Guldborgsund kunne man forestille sig scenarier, hvor unge medarbejdere har langt på arbejde og hellere vil arbejde længere end to timer om dagen på skoledage.
Hvad er Jobpatruljens holdning til det?
- I år har vi særligt fokus på, om der i virkeligheden er tid til det hele. Sideløbende med arbejdet skal der både være tid til lektier, skole, venner og til egentlig at blive mere rig på det hele, siger Christine Bruun.
Annonce
- Det synes vi stadig skal vægte højere. Vi synes, man skal give fritidsjobberne tilsvarende mere i løn, siger hun.
Christine Bruun tror ikke på, man får mere effektive medarbejdere ved at lade dem arbejde mange timer på skoledage.
- Det er også hårdt at gå i skole og jonglere med det hele, siger hun.
- Vi vil gerne passe på de unge mennesker. De skal nok få lov at arbejde, siger Christine Bruun.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Søster Flora tager inspiration med hjem til Afrika
Katja skulle slet ikke have været der: Det blev begyndelsen på noget stort
Vrede over ny lov: Landmænd demonstrerer med traktorer
Annonce: Efterårsferie i Jylland med plads til både hygge og aktivitet
Borgmester kalder det en kæmpe mavepuster: - Så må staten sætte os under administration
Mest læste artikler
Uheld under jernbanebroen
Borgmester kalder det en kæmpe mavepuster: - Så må staten sætte os under administration
Traktor-demonstrationer langs motorvejen: Det er helt godnat
Halverer roe-arealet: - Det begrænser mine muligheder
Lolland er blandt landets bedste til juniormesterlære