Udover at have gjort rollespil til tilbagevendende events fortsætter Joachim Dittman og andre frivillige med renoveringen af det gamle mejeri. Arkivfoto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Kæmpe kulturhus nærmer sig de sidste renoveringer og aktiviteter året rundt
De gamle mejeribygninger i Frejlev har i de seneste syv år gennemgået en stor forvandling - nu nærmer de afsluttende renoveringer sig for at gøre klar til aktiviteter hele året rundt.
Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget i Guldborgsund
Kommune har for nylig godkendt bevillinger fra Landdistriktspuljen til en række lokale initiativer, der tilsammen
styrker fællesskaber, fritidsliv og udvikling i kommunens landdistrikter.
Blandt modtagerne er et udviklingsprojekt hos Wonder Studios i Frejlev gl. Mejeri nær Kettinge.
150.000 til renovering
- Vi har fået 150.000 kroner, som skal bruges til vores fase 5 af den store renovering af Wonderland, fortæller kasserer og fundraiser Joachim Dittman fra Wonder Studios, som er foreningen bag Wonderland.
Siden 2020 har foreningen Wonder Studios ejet den tidligere mejerigrund. Her - mere end fem år efter - er der stadig bygninger, som kræver nødvendige renoveringer. Men fase 5 er på papiret sidste runde med renoveringer - hvis de sidste renoveringsmidler kommer hjem i løbet af 2026. Ellers må der en fase 6 til på et senere tidspunkt.
Annonce
Vi har et foreløbigt budget på 1,4 million kroner til det, som stadig mangler
Joachim Dittman, kasserer og fundraiser hos Wonder Studios, foreningen bag Wonderland
- Nu skal vi foreløbig have undersøgt, hvad der helt konkret mangler at blive renoveret. Vi har et foreløbigt budget på 1,4 million kroner til det, som stadig mangler. Derfor kommer vi også til at søge flere fonde til den sidste omgang renovering. Men her er det bare nemmere at få fat i de forskellige fonde, når man først har fået en kommunal bevilling, som vi nu har fået med de 150.000 kroner, fortæller Joachim Dittman.
Renoveringsprojektet på Wonderland skal færdiggøre
renoveringen af centrale bygninger i det tidligere mejeri og skabe bedre rammer
for aktiviteter året rundt.
Med renoveringen bliver det muligt at udvide brugen
af faciliteterne til blandt andet kreative workshops, rollespil, lasertag og
virtuelle oplevelser - også i vinterhalvåret. Projektet bidrager samtidig til
at styrke Wonder Studios’ kapacitet i forbindelse med større arrangementer med
både nationale og internationale deltagere.
Udover fortsat at arbejde videre på nye ansøgninger til den afsluttende renovering af de tidligere mejeribygninger kommer der i 2026 måske også til at ske en anden større ændring omkring Wonderland.
Wonderland til det hele
- Vi havde oppe og vende på vores seneste generalforsamling, om vi ikke skulle droppe foreningsnavnet Wonder Studios og bare kalde det hele for Wonderland. Det bliver formentlig taget op igen på generalforsamlingen i 2026, og så må vi se, hvad der sker til den tid, siger Joachim Dittman.
Det kan således være svært for eksempelvis fonde helt at afkode, hvad der nu lige er Wonderland, og hvor Wonder Studios kommer ind i billedet, når snakken falder på det gamle mejeri i Frejlev.
Her er det - som bekendt - foreningen Wonder Studios, der siden 2018 har arbejdet på at gøre det gamle mejeri så egnet som muligt til store rollespil og andre aktiviteter - lige fra koncerter og festivaler til Nerf-kamp og undervisning i VR-esport. De gamle mejeribygninger udgør de 17.000 kvadratmeter, som kaldes for Kulturcenter Wonderland.
Fire frivillige ses her under forberedelserne i efteråret 2024, inden det gik løs med det første Halloween Horror House hos Wonderland. Arkivfoto: Kim Møller PedersenKim Møller Pedersen, FT
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker