De omkring 50 fremmødte borgere fik valgflæsk og politiske budskaber fra hele 13 lokalt bosatte kandidater om, hvordan Sakskøbing kan udvikle sig i en endnu bedre retning. Foto: Kim Møller Pedersen
Kandidat til borgere i Sakskøbing: Vi skal lære af Eskilstrup
Et bydelsråd eller en paraplyorganisation kunne være godt for en by som Sakskøbing, lød et af forslagene undervejs i onsdag aftens valgmøde på Hotel Saxkjøbing.
21 tætskrevne sider fra møder og borgerinddragelse med fire år gamle idéer om, hvad borgerne gerne vil have, der
skal ske i Sakskøbing som led i byfornyelsen.
Det var noget af det, som fik stor opmærksomhed på onsdag aftens valgmøde på Hotel Saxkjøbing.
Vi er i gang
- Når der er frivillige kræfter i gang, så er det ærgerligt, det ikke er blevet kørt videre, mente byrådsmedlem og kandidat Henning Tønning (S).
Han tilføjede over for de omkring 50 fremmødte borgere til valgmødet på Hotel Saxkjøbing, at beskeden fra forvaltningen om, at "vi er i gang" i forhold til Sakskøbings byfornyelse var blevet gentaget adskillige gange.
Annonce
Det er sket, når Henning Tønning løbende har rettet henvendelse for at få information om, hvor langt man var i processen omkring at få de enkelte delelementer af Sakskøbings byfornyelse ført ud i livet.
Prikket og rykket
Undervejs bød flere af de nuværende byrådspolitikere ind med hver især at understrege, hvordan der løbende var blevet "prikket", "rykket" og "spurgt ind til" i forhold til at holde forvaltningen op på, hvad der var i gang i regi af byfornyelsen i Sakskøbing. Den er i de senere år i øvrigt gået videre over i projektet Frie Bymidter, som skal sørge for udvikling af Torvet, havnearealerne og ikke mindst forbindelsen mellem torv og havn i Sakskøbing by.
Jeg er ikke så bekymret for Sakskøbing
Anne-Lise Becker, kandidat for Moderaterne
- Hvad skal vi kræve af kommunen for, at Sakskøbing får sin andel?, lød et spørgsmål fra moderator Claus Meyer til paneldeltager for Moderaterne Anne-Lise Becker.
- Jeg er ikke så bekymret for Sakskøbing, lød det fra kandidaten, der henledte opmærksomheden på Eskilstrup og her Styregruppe 44, der tidligere på ugen vandt den landsdækkende "Landdistriktsprisen 2025" på en konference i Mols bjerge.
Bedre til at forene
- De kan bare noget i Eskilstrup, og jeg tror, vi skal være bedre til at forene os i Sakskøbing. Der skal være et bydelsråd eller en form for paraplyorganisation som den, de har lavet i Eskilstrup, så vi forener os i en samlet stemme, tilføjede Anne-Lise Becker.
- Man skal byde sig til, og så er jeg slet ikke i tvivl om, at vi sammen nok skal råbe højt nok til, at Sakskøbing kommer på landkortet i Guldborgsund, indskød kandidat Dennis Stjentebjerg-Czuba (K).
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker