Kultur

Kansas City Stompers spiller på Torvet i Nykøbing fredag 20. juni klokken 15. Privatfoto

Kendt jazzorkester til Nykøbing

Et af Danmarks måske mest kendte jazzorkestre kan fredag opleves på Torvet i Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret

Når der i morgen, fredag, spilles op til torvejazz på Torvet i Nykøbing, bliver det med et af Danmarks måske mest kendte og ældste jazzorkestre på scenen.

Det er nemlig Kansas City Stompers, som kommer til byen. Orkestret blev startet i 1951 af klarinettisten Niels Abild, der stadig i en alder af 87 år er med og leder orkesteret.

Publikum kan se frem til at høre en lang række af orkestrets mange numre fra de ikke færre end 45 albums, det er blevet til gennem årene. 

Kansas City Stompers har gennem årene spillet sammen med en lang række kendte danske og internationale artister.

Torvejazzen begynder klokken 15.