Tungvognscenter Øst, der er politiets specialafdeling for kontrol af tunge køretøjer som eksempelvis lastbiler, har i denne uge været på et tre dage langt kontrolbesøg i Rødbyhavn.
Her tjekkede afdelingen, der hører under Midt- og Vestsjællands Politi, forholdene på 129 køretøjer, og det resulterede i 19 sigtelser, fremgår det af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Ifølge døgnrapporten handlede sagerne primært om fejl på takograf (også kaldet fartskriver, red.), overtrædelser af køre-/hviletidsreglerne, manipulation af køretøj og takograf samt manglende udstationeringserklæring.
Blandt andet fik en tysk lastbil afmonteret sin motorstyring, fordi den var manipuleret til at være ”chiptunet”, så den leverede mere motorkraft, men dermed også forurenede for meget.
Chaufføren havde samtidig en ”dongle” (et stykke hardware til en computer, red.), som han kunne bruge til at lovliggøre motorstyringens software igen. Begge ting blev beslaglagt, oplyser politiet.
Annonce
I forbindelse med kontrollen havde de danske politifolk i øvrigt besøg af flere tyske politifolk, som var i Rødbyhavn for at se, hvordan dansk politi udfører tungvognskontroller.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker