Kørselsforbud til 19-årig: Bragede afsted med 147 km/t
Den unge bilist mistede retten til at køre, fik stor bøde og slap kun lige akkurat for vanvidsbilisme og dermed beslaglæggelse af bilen, da han han drønede forbi politiet på Højrebyvej.
Det gik alt, alt for stærkt, da en 19-årig mand fra Nakskov i de sene aftentimer mandag kom drønende ad Højrebyvej nær Søllested.
Klokken 23.45 holdt en patrulje fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ved landevejen, hvor en betjent hev fartmåleren frem.
På landevejen lyder hastighedsbegrænsningen på 80 kilometer i timen, men det så den unge mand tilsyneladende stort på.
Han blev målt til at køre hele 147 kilometer i timen. Det er mere end 80 procent for hurtigt - og derfor et godt stykke over en hastighedsoverskridelse på 60 procent, som automatisk udløser to klip og dermed en betinget frakendelse af kørekortet. Oveni udløser forseelsen et kørselsforbud, fordi det sker inden for tre år efter, at manden har erhvervet sit kørekort.
Den 19-årige mand får en bøde på 6.000
kroner, mens han også skal betale et bidrag til Offerfonden på 500 kroner, oplyser politiet.
Annonce
Det kunne være gået endnu værre for den 19-årige, hvis hans højre fod havde trykket hårdere på speederen. Var han blevet målt til mere end 160 kilometer i timen, havde der været tale om vanvidsbilisme - og så var bilen blev beslaglagt.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker