Krimi

Arkivfoto: Anders Knudsen

Kørte næsten 160 km/t i 90-zone

En bilist havde i weekenden så meget fart på, da vedkommende passerede en af politiets fotovogne, at det koster en ubetinget frakendelse af kørekortet. 

Offentliggjort

Drop media element here ...

31 bilister kan se frem til en fartbøde, og en enkelt af dem må endda forberede sig på en betinget frakendelse af kørekortet. Det blev status på weekendens fartkontroller med politiets fotovogne på de lokale veje. 

Sidstnævnte bilist blev målt til at køre 159 kilometer i timen på Sydmotorvejen ved Farøbroerne, hvor fartgrænsen er 90 kilometer i timen.

Udover den omtalte bilist var der fartbøder til 18 andre ved kontrollen, der fandt sted fra lørdag aften klokken 18.28 til klokken 00.53 natten til søndag. En enkelt af dem havde så meget fart på, at det også koster et klip i kørekortet.

Allerede fredag var der to fartkontroller andre steder i landsdelen.

På Gedser Landevej ved Væggerløse blev ni bilister blitzet, fordi de overskred fartgrænsen på 70 kilometer i timen, mens fotovognen var på stedet fra klokken 14.21 til 20.00. To af dem havde så meget fart på, at det koster et klip i kørekortet, og højest målte hastighed var 114 kilometer i timen.

Nogenlunde samtidig - fra klokken 16.46 til 19.46 - var en anden fotovogn på Højrebyvej ved Søllested, hvor fartgrænsen er 80 kilometer i timen. Det var der tre, der ikke overholdt, og den hurtigste blev målt til at køre 116 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.