Det var ikke langt fra, at en bilist på Farøbroerne tirsdag kunne se både kørekort og bil forsvinde i farten henover Farøbroerne.
Den pågældende blev ifølge politiets døgnrapport målt til at køre 179 kilometer i timen på strækningen, hvor 90 kilometer i timen er højest tilladte hastighed - altså næsten dobbelt så hurtigt som tilladt.
Hvis bilisten havde kørt mere end dobbelt så hurtigt som tilladt, havde det udløst en ubetinget frakendelse af kørekortet, men nu kan den pågældende se frem til at "nøjes" med en betinget frakendelse i stedet.
Den ovennævnte var én ud af i alt 83 bilister, som blev taget af politiets fotovogne i at køre for stærkt på de lokale veje.
På Farøbroerne var der udover den førnævnte 33 andre, som blev målt til at køre for stærkt, og en enkelt af dem står til et klip i kørekortet ved kontrollen, der fandt sted fra klokken 15.29 til 21.49.
Annonce
På Erikstrupvej ved Maribo, hvor fartgrænsen er 50 kilometer i timen, blev 13 taget i at køre for stærkt mellem klokken 10.58 og 16.58. Tre af dem kan se frem til et klip i kørekortet, og højest målte hastighed var 74 kilometer i timen.
På Højrebyvej ved Søllested var der kontrol fra klokken 04.06 til 11.06. Her blev 36 målt til at overskride fartgrænsen på 60 kilometer i timen.
Fire får klip, og højest målte hastighed var 92 kilometer i timen, oplyser politiet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde