Krokodille Zoo på nordlige Falster skal holde tropehuset varmt under den nuværende kuldebølge, hvilket presser fjernvarmeanlægget til det maksimale.
René Hedegaard, ejeren af zooen, opfordrer lokale til at besøge zooen i vinterferien for at opleve et tropisk klima midt i kulden.
- Det er et særdeles udfordrende vejr at have en trope-zoo i.
Sådan lyder det fra René Hedegaard i denne tid, hvor kulden holder landsdelen i et isende jerngreb.
Som indehaver af Krokodille Zoo på det nordlige Falster holder han nøje øje med både vejrudsigt og varmeregning.
- Der skal meget til at holde tropehuset varmt i øjeblikket. Vores fjernvarmeanlæg kører på maksimum - og det er jo vanvittigt dyrt dette her, siger René Hedegaard.
Mindst 25 grader varmt
Annonce
Ifølge zoo-ejeren kan dyrene vænne sig til en del, men der skal som udgangspunkt være mindst 25 grader varmt i de indendørs anlæg, der blandt andet huser Europas største samling af krokodiller og alligatorer.
Krokodille Zoo råder desuden over andre krybdyr som skildpadder, varaner, leguaner, frøer og slanger.
- En enkelt dag var vi nede på 23 graders varme i tropehuset, fordi det stormede ind med en kølingsfaktor på minus 20 grader. Men selvfølgelig har dyrene ordentlige forhold både inde og ude, siger René Hedegaard, der dog har observeret væsentlig flere af ude-dyrene bevæge sig inden for end ved tidligere vintre.
- Men eksempelvis vores pumaer er totalt ligeglade med kulden, fortæller han.
Håber på stort ryk-ind
Fra på fredag har Krokodille Zoo åbent for publikum hver eneste dag de næste to og en halv uge - og indehaverne håber på stort ryk-ind.
- Vi glæder os til at holde åbent i de næste to uger med vinterferie. Så går man og synes, det er koldt udenfor, vil jeg anbefale, at man kigger forbi og skifter fra polarklima til tropeklima, siger René Hedegaard.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker