Indkøbskurve fra Coop er blevet en eftertragtet vare - i hvert fald hos en lokal brugs. Nu vil uddeleren gerne have dem tilbage. Arkivfoto: Anders Knudsen
Kurve-mystik i SuperBrugsen: 50 er væk på to måneder
En lokal Super Brugsen er gået på Facebook med en efterlysning af indkøbskurve fra butikken, som forsvinder i stort tal.
Indkøbskurve er tilsyneladende blevet en eftertragtet vare - i hvert fald i Super Brugsen i Nørre Alslev. Her er ikke færre end 50 kurve forsvundet fra forretningen i løbet af de seneste to måneder, og det fik søndag, brugsuddeler Michael Edlund Starzynski-Jensen til at gå på Facebook med en efterlysning.
I et opslag i facebookgruppen 4840 Nørre Alslev efterlyser han de manglende kurve med et billede af tilsvarende indkøbskurve fra butikken.
Opslaget har fået næsten 100 kommentarer, og flere foreslår, at butikken sætter alarmer på kurvene.
Folketidende har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Super Brugsen i Nørre Alslev, men til TV2 Øst fortæller souschef Bjørn Olsen, at der er tale om et tilbagevendende problem, som fortsætter, selvom butikken skilter med, at det betragtes som butikstyveri, hvis kurvene tages med ud af butikken.
Han fortæller videre, at man ved tidligere lejligheder har fundet flere af indkøbskurvene rundt om i Nørre Alslev by.
Annonce
- Det er mest af alt et irritationsmoment, men det har jo også økonomiske konsekvenser, for vi er jo nødt til at bestille nye kurve, siger Bjørn Olsen til TV2 Øst.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker