Lizzi vil have kultur og ældrepleje øverst på dagsordenen til kommunalvalget

For Lizzi er kultur ikke noget sekundært. Det er fundamentet under et levende samfund. For hende betyder kulturen alt i hverdagen - og næsten lige så meget for kommunen som helhed. Hun peger på, at et stærkt kulturliv tiltrækker folk i alle aldre og kan være en vigtig grund til, at man vælger at slå sig ned i området.

Hun fremhæver bredden i tilbuddene i kommunen: teater, koncerter og aktiviteter for både børn, unge og voksne, fra Teaterforeningen og Kulturfabrikken til de lokale revyer. Men hun mener samtidig, at samarbejdet halter.

- Foreninger taler for lidt sammen. Arrangementer falder oven i hinanden, og publikum tabes, siger hun og efterlyser, at Vores Nykøbing får en tydeligere rolle som koordinator.

Også kommunikationen udadtil kunne være skarpere. Hun nævner som eksempel et gadeteaterarrangement, hvor der stort set ikke var nogen annoncering. Det bør ikke ske i en kommune, der vil tage kulturen alvorligt, mener hun.

Færdiggør de rammer, vi allerede har

Lizzi mener, at man først og fremmest bør få de eksisterende faciliteter til at fungere optimalt. Det gælder blandt andet det gamle teater, hvor hun oplever, at både publikum og aktører møder forældede forhold.

- Få nu det gode gamle teater gjort brugervenligt: udskift slidte stole, fix balkonen, reparér drejescenen og skab plads bag scenen, siger hun.

Hun advarer mod at lade sig forføre af store visioner om nye byggerier ved havnen. 

- Man taler om nyt byggeri, men det ligger langt ude - gør det, vi har, ordentligt nu, tilføjer hun.

Derudover peger hun på, at kulturforeninger har brug for stabilitet i deres økonomi. Det svækker hele området, når støtten ændres fra år til år.

Ældreplejen mangler hænder og tid

Når talen falder på ældreområdet, bliver Lizzi alvorlig. Hun har selv siddet i omsorgsudvalget i ni år og ved, hvor skoen trykker.

- Der er for få hænder - og for lidt tid til at snakke med fru Hansen, siger hun og peger på, at dokumentationskravene styrer for meget af hverdagen.

Hun understreger, at faste kendte medarbejdere i hjemmeplejen betyder alt for de ældre, og at minutstyringen bør erstattes af større frihed til faglig vurdering. 

- Hvis personalet kunne bruge de ekstra 10 minutter, når det er nødvendigt, ville meget være vundet, siger hun.

Ensomhed og manglende "mellemstationer”

Lizzi oplever, at mange ældre, der stadig bor hjemme, er fanget i ensomhed, fordi de ikke kan eller tør transportere sig til de mange arrangementer. Hun foreslår en ordning med billig kørsel, så flere kan komme afsted og få oplevelser.

Hun ser også et hul i systemet mellem hjemmepleje og plejehjem.

- Der mangler en mellemstation - et sted for dem, der er for friske til traditionelt plejehjem, men for ensomme eller sårbare til at blive hjemme, siger hun.

Sådanne bofællesskaber eller små aktive miljøer kunne give plads til læseklubber, musik eller mindre fællesskaber. 

Selvom hun beundrer det store frivillige engagement, understreger hun, at kommunen ikke kan basere ældreplejen på frivillighed alene.

- Alt hvad der er med personlig pleje, det skal jo være faglært folk. Frivillige kan være et supplement, men aldrig erstatningen, siger hun.

Lizzi mener, at både kultur og ældrepleje er helt nødvendige for et godt liv i kommunen, og at politikerne ikke må stille de to områder op som modsætninger. 

Tværtimod hænger de sammen: Kulturen giver indhold og fællesskab, mens en værdig ældrepleje sikrer tryghed og livskvalitet.