Jannik Olejas er administrerende direktør for Nordic Sugar, som tirsdag meddelte, at der fra januar ikke vil blive produceret mere sukker på fabrikken i Nakskov.Fotos: Anna C. Møhl og Anders Knudsen (arkivfoto)
Lokale roedyrkere og opsagte medarbejdere: Nu svarer direktøren
Folketidende har spurgt Nordic Sugars direktør ind til, hvad lukningen af sukkerfabrikken i Nakskov vil betyde for lokale roedyrkere, de opsagte medarbejdere og fabrikken i Nykøbing.
1882: Nakskov Sukkerfabrik bliver opført af De Danske Sukkerfabrikker. Fabrikken får stor betydning for Nakskovs udvikling som industriby.
1893: Et omfattende net af smalsporede roebaner begynder at blive anlagt for at transportere sukkerroer fra Vestlolland til fabrikken.
1912: De første damplokomotiver tages i brug på fabrikkens roebaner og afløser gradvist hestetrækket.
1967: Det sidste roetog kører på Lolland. Herefter foregår transporten af sukkerroer primært med traktorer og lastbiler.
1989: De Danske Sukkerfabrikker bliver en del af Danisco.
2009: Daniscos sukkerdivision bliver solgt til det tyske selskab Nordzucker og fortsætter under navnet Nordic Sugar.
2024: Nakskov Sukkerfabrik bliver koblet på den nye gasledning til Lolland-Falster. Fabrikken kan dermed bruge naturgas og på sigt biogas i stedet for olie i den energikrævende sukkerproduktion. Skiftet skal reducere fabrikkens CO₂-udledning.
2026: Nordzucker meddeler, at sukkerproduktionen i Nakskov planlægges stoppet efter kampagnen 2026/27.
Efter 144 år skal der ikke længere løbe sukker gennem maskinerne på Nakskov sukkerfabrik.
Det stod klart tirsdag, hvor Nordzucker meldte ud, at roekampagnen, der slutter i januar 2027, bliver fabrikkens sidste.
Men hvordan ser fremtiden ud for de lokale roedyrkere, de 150 opsagte medarbejdere og for fabrikkerne?
Alt det har Folketidende spurgt Jannik Olejas, administrerende direktør for Nordic Sugar Danmark, om i et interview.
Annonce
Hvorfor ikke samle servicecenter og produktion?
Du siger, at I vil bevare pakning og distribution I Nakskov. Hvorfor giver det mening, og hvorfor ikke flytte det til Nykøbing, hvor produktionen er?
- Det er, fordi vi har et godt setup i Nakskov, som er en integreret del af vores forsyningskæde. Det giver mening for os i det nuværende setup, vi har med fabrikker, at have det fremadrettet i Nakskov, svarer direktøren.
I har slet ikke overvejet, om det skulle flyttes? - Vi har kigget på rigtig mange scenarier i vores analyse, og konklusionen har været, at det var sådan, beslutningen skulle skæres. Det er produktionen, vi lukker ned for. Servicecentret giver rigtig god mening for os at beholde, udtaler Jannik Olejas.
Kampagnen i Nykøbing
Hvad betyder lukningen af Nakskov for kampagnen i Nykøbing? Bliver den forlænget?
- Det vi jo gør, når vi lukker ned, er, at vi tager kapacitet væk, mens selve produktionen fra år til år varierer lidt efter behov - så kan vi udnytte kapaciteten bedre på de andre anlæg. Det er jo alle fabrikker, der ikke bliver udnyttet fuldt ud, blandt andet den i Nykøbing. Så det vil være meget naturligt, at vi kan få en mere effektiv udnyttelse af fabrikken i Nykøbing, ved at vi simpelthen kan udnytte kapaciteten bedre, forklarer han.
Bliver kampagnen så forlænget i Nykøbing?
- Fra år til år har kampagnen jo forskellige længder alt efter kontrakterne. Det justeres lidt, så derfor skal man være varsom med at sætte tal på, hvor meget mere der må blive, men det er klart, at vi kan udnytte anlægget i Nykøbing, og det er der også plads til i kapacitet, lyder det fra direktøren.
Betyder lukningen af fabrikken, at I kan tilbyde de ansatte i Nakskov job i Nykøbing?
Annonce
- Det er for tidligt at sige noget om, men det er klart, at vi stadig er til stede i Danmark med produktion i Nykøbing og servicecenter i Nakskov, så det er jo ikke sådan, at vi ikke længere har aktivitet i Danmark. Men det spørgsmål er jo med i de tre uger, hvor vi sidder med repræsentanter for vores medarbejdere og snakker om, hvordan vi bedst muligt kan mindske virkningerne af denne her beslutning, svarer Jannik Olejas.
Hvorfor ikke Tyskland?
Peter Dan Petersen, formand for Nakskov Handel og Erhverv, siger til Folketidende ’’ De har en masse mindre fabrikker i Tyskland, som ikke er på samme høje teknisk niveau som i Nakskov. Hvorfor reducerer man ikke der for miljøets skyld?’’ Hvad er dit svar til det?
- Jeg må bare forholde mig til, at vi har lavet en grundig analyse over hele vores setup, og taget alle relevante parametre ind. Konklusionen viser meget tydeligt, at det bedste for vores virksomhed fremadrettet er at stoppe produktionen i Nakskov, udtaler han.
Hvordan var dagen i går? Havde du forventet, at lukningen ville trække så store overskrifter i hele landet? - Det var ikke en rar dag for nogen. Hverken for vores medarbejdere eller lokalsamfundet. I det lys var det ikke overraskende, at det trak overskrifter, men det var en nødvendig beslutning, vurderer Jannik Olejas.
Hvad med de lokale roedyrkere?
Hvad vil du sige til de landmænd, der efter dette måske overvejer at dyrker noget andet end sukkerroer?
- Lige så vel som at vi nu starter en dialog med vores medarbejdere, har vi også allerede være i kontakt med DKS, Foreningen af Danske Sukkerroedyrkere, som jo er vores partner på vegne af deres medlemmer. Vi har startet en proces op om at sige: Okay, hvad så nu? Hvordan gør vi det her bedst muligt sammen med henblik på stadigvæk at have en god sukkerroedyrkning?, svarer direktøren.
Kan du forstå, hvis de nu overvejer at dyrke noget andet?
- Jeg er ikke agronom. Jeg vil helst ikke udtale mig om fordele og ulemper ved den ene eller den anden afgrøde, men jeg kan godt forstå, at det for mange dyrkere kommer som en stor overraskelse, erkender han.
Annonce
Fremtiden for de "hvide skjorter"
Hvordan ser fremtiden ud for de såkaldte ’’hvide skjorter’’ i Nakskov, altså de administrative- og udviklingsmedarbejderne? Skal de funktioner flyttes?
- Det er alt for tidligt at sige. Det vi har truffet en beslutning om, det er, at det er sukkerproduktionen. Man kan jo stille sig selv mange spørgsmål både før og efter i går. Vi kigger løbende på, hvordan vi mest effektivt driver vores virksomhed - om det er i Danmark, Tyskland eller andre steder, så det er jo en proces, der ligger i vores DNA. Men det vi traf en beslutning i går, var et stop for sukkerproduktionen, svarer Jannik Olejas.
Se eller gense videoen: Folketidende interviewede også tirsdag direktør Jannik Olejas om lukningen.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Lokale roedyrkere og opsagte medarbejdere: Nu svarer direktøren
Hotel evakueret efter brandalarm
DMI om regnvejret: Sådan bliver det på LF
De slog dem i lørdags - nu skal de mødes igen
Faderhuset-sag: Kommune erkender svigt
Mest læste artikler
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
Skete for tredje gang: Betjente tog alvorlig snak med 14-årig pige
Cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil
Tina fortsætter med revymaden i Nykøbing Falster
DMI varsler kraftig regn fredag: Kan byde på 30 til 50 millimeter