Lolland
Lokale vil handle efter livsfarlig træfældning: Vil gerne donere til en dusør
Et fældet træ på Kaløvej var tæt på at koste en ung bilist livet. Nu håber flere borgere i Sakskøbing, at nogen starter en indsamling til en dusør, der kan få gerningspersonerne frem i lyset.
Det er en, der har forstand på at fælde træer, som væltede træet, vurderer Mikkel Jensen. Privatfoto
Træfældningen på
Kaløvej natten til lørdag, hvor en billist nær var blevet ramt af det store
træ, har skabt samtaler i lokalsamfundet og også på Folketidendes facebookside. Her
har flere givet udtryk for, at de burde starte en indsamling til en dusør, der
kunne føre til gerningspersonerne.
Idéen kom fra Kenni
Barkoz, der skrev:
"Er det ulovligt at
lave en indsamling til dusør til den eller dem, der kommer med et hint, der kan
fælde dem?"
Da Folketidende
taler med ham nogle timer senere, fortæller han, at han ikke selv har mulighed
for at stå for indsamlingen, men han håbede, det kunne inspirere andre.
- Det var en strøtanke. At man burde gøre noget for at finde dem, siger han og fortæller, at han mener en dusør kan gøre en vigtig forskel.
- Hvis puljen er høj nok, så skal der nok være nogen, der kommer frem. Penge får folk til at melde deres bedste venner, siger han og fortsætter.
- Vi ved, at der er nogen, der kender til den bil, så kom nu frem, lyder opfordringen.
Kenni Barkoz bor blot fem kilometer fra det sted, hvor angiveligt fire personer natten til lørdag fældede et træ, der landede på tværs af Kaløvej. Her kom den 19-årige Mikkel Jensen kørende og han undgik akkurat at blive ramt af træet. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har flere gange efterlyst vidner og videoovervågningsmateriale, men foreløbig er der ingen anholdte i sagen.
Kenni Barkoz er ikke
den eneste, der tænker, at en dusør kan gøre en forskel.
Kører på den vej dagligt
Flere andre i tråden bakker op om en indsamling.
- Jeg vil gerne bidrage til en dusør. Kører på den vej dagligt, skriver en bruger.
En anden giver udtryk for, at man kan stå sammen i Sakskøbing og samle ind til en dusør, der kan føre til en opklaring.
Det fremgår også af tråden, at en har undersøgt, at det koster 1300 kroner i gebyr at starte en indsamling. Nu er håbet, at nogen vil tage initiativet til indsamlingen.
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned