Guldborgsund
- Det er superærgeligt og træls, siger godsejer Axel Castenschiold om fugleinfluenzaen, som har ramt hans besætning af fasaner.
Foto: Anders Knudsen
Lokalt gods er for første gang ramt af fugleinfluenza: 700 fasaner aflives i morgen
700 fasaner på Pandebjerg Gods bliver aflivet onsdag
Udbruddet af fugleinfluenza, som tirsdag blev konstateret i et fasanhold nord for Nykøbing, er sket på Pandebjerg Gods.
Det bekræfter godsejer Axel Castenschiold.
Han fortæller også, at det er første gang, at godset rammes af fugleinfluenza.
- Det er superærgeligt og træls. Ikke mindst for min skytte, som går og passer fasanerne, siger godsejeren.
Efter mistanke om fugleinfluenza var fødevaremyndighederne mandag på Pandebjerg for at tage prøver af fasanerne.
Resultatet af prøverne forelå tirsdag.
Det betyder, at 700 fasaner skal aflives, og at volierer og omgivelser skal renses.
- Det samarbejder vi med myndighederne om, siger godsejeren.
Aflivningen af de 700 fasaner skal ske onsdag, har fødevaremyndighederne oplyst
Godsejeren tror ikke, at der er stor risiko for, at fugleinfluenzaen vil sprede sig videre fra Pandebjerg.
- Fasanerne var alle sammen inde i vores volierer, siger Axel Castenschiold.
Han mener, at fugleinfluenzaen sandsynligvis stammer fra vilde fugle.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker