Klokken fire torsdag morgen lettede en af Skørringe Rejsers orangefarvede busser fra Nakskov og samlede derefter gæster op over hele Lolland-Falster - inden kursen blev sat mod Folkemødet på Bornholm.
Folkemødet
Folkemødet er et politisk arrangement, der har fundet sted siden 2011 i Allinge på Bornholm i fire dage i midten af juni.
Formålet er at samle alle interessegrupper og enkeltpersoner med interesse for demokrati på tværs af politiske partier og holdninger.
Folkemødet tiltrækker årligt omkring 100.000 besøgende.
Vibeke Hellmann deltager for anden gang på Folkemødet på Bornholm. Foto: Lars Hovgaard
Med på bussen er blandt andre Trine Berger Pedersen fra Nykøbing og Vibeke Hellmann fra Orehoved, som Folketidende følger dagen igennem med et helt overordnet spørgsmål for øje: ”Er Danmarks største demokratifestival stedet, hvor “folket og folkestyret” mødes i øjenhøjde?"
Velkommen til en dag på Folkemødet.
Mød Vibeke Hellmann, Orehoved, aktiv pensionist, på Folkemødet for anden gang.
Annonce
Hvad håber du at få ud af dagen?
- På Folkemødet håber jeg først og fremmest at kunne være med til at sprede budskabet om Lolland-Falster som det skønne området, det vitterlig er. Jeg deltager både som privatperson, men også som repræsentant for Lolland-Falster Lovestorm. Så går jeg rundt med lovestorm-jakke og fortæller folk på min vej om Lolland-Falster og alle de ting, der sker i vores landsdel.
Hvad tænker du, når du hører ordet “Folkemødet”?
- Jeg tænker først og fremmest på, at vi samles og udveksler synspunkter på kryds og tværs.
Hvilken kendt politiker eller offentlig person kunne være sjovest at støde ind i?
- Jeg håber at møde de politiske kommentatorer Peter Mogensen og Michael Kristiansen fra TV 2's "Tirsdagsanalysen" - det program følger jeg tæt. Det kumme også være sjovt at løbe ind i radioværten Ditte Okmann, hun er rimelig skarp i sine udmeldinger, det kan jeg gode lide.
Og mød Trine Berger Pedersen, Nykøbing, der til daglig arbejder med udsatte børn og unge. Trine er folkemøde-debutant.
Hvad håber du at få ud af dagen?
Annonce
- At kunne opleve en masse oplæg, talks og debatter. Jeg har lagt en plan og vil overvære nogle debatter inden for mit fagområde, men håber også at stifte bekendtskab med nogle andre temaer - eksempelvis det grønne område.
Hvad tænker du, når du hører ordet “Folkemødet”?
- Fællesskab, vidensdeling, debat - og meget gerne noget godt vejr på solskinsøen.
Hvilken kendt politiker eller offentlig person kunne være sjovest at støde ind i?
- Det har jeg faktisk ikke overvejet, men møder jeg en spændende kendt på min vej, så skal jeg nok slå til med et spørgsmål eller to ...
Trine Berger Pedersen, Nykøbing, er folkemøde-debutant. Foto: Lars Hovgaard
Seneste artikler
Johnny Deluxe spiller til festugen: - Det er forfærdeligt
Næsten lige så høj som Rundetårn: Ny sygehus-bygning har nået fuld højde
Stopper som formand
Annonce: Pas på natholdet
Annonce: Førerløs truck løfter logistikken på Lolland Falster
Mest læste artikler
Søllested bio truet af lukning i lolland kommune
Trafikuheld på Lolland: Personbil og hestetransporter bragede sammen
René Christensen skal være far
Lukker for vandet i nat
Ovn kortsluttede: Lejlighedsbrand sent tirsdag aften