Opdatering: Artiklen er opdateret med svar fra campingpladsens ejere.
Navnet Sommerland Falster ved Marielyst bringer for mange minder frem om eventyrlige ferier, vilde ture på vandrutchebaner og svingture i karruseller.
Det er mange år siden, sommerlandet lukkede. En del af området har været forpagtet ud, og de ville genskabe noget af magien fra Sommerland Falster-dagene, dog i markant mindre skala, fortalte en af drivkræfterne bag til Folketidende tilbage i januar.
Family Fun Park Marielyst skulle stedet hedde - med både campingplads, sommerland og forskellige events.
Men nu, efter én sæson, er det slut, skriver TV2 Øst.
Annonce
Og det har store konsekvenser campingpladsens fastliggere.
17. december fik campisterne beskeden om, at vand og strøm på campingpladsen vil blive lukket fra årsskiftet. Forpagteren har opsagt sin kontrakt, og det har ikke været muligt at finde en ny forpagter, skriver mediet.
Ingen tilsagn
Til Folketidende oplyser ejerne af campingpladsen, René Hansen Andréa og Jeanette Kyhn Andréa, på mail, at der ikke er "ikke givet mundtlige tilsagn om, at fastliggere kunne blive boende som helårsbeboere."'
De forklarer ydermerere, at campingpladsen af Guldborgsund Kommune alene er godkendt til ophold og ikke til helårsbeboelse eller folkeregisteradresse.
Der står aktuelt 27 vogne på pladsen. 21 af dem er registreret i forpagters system og otte af de registrede fremgår som betalende kunder, oplyser ejerne.
Ifølge ejerne har forpagter meddelt gæsterne ophør per 31. december 2025 allerede den 4. oktober 2025.
"På den baggrund har det ikke været muligt at indgå en ny forpagtningsaftale, men der er tilbudt en opbevaringsløsning for de betalende vogne som led i en rolig afvikling”, skriver ejerne til Folketidende.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned