Mickey Pless: – I den verden, vi lever i, har vi så meget brug for revyerne
Efter fredagens premiere på Nykøbing Falster Vinterrevy 2026 taler skuespillere og kapelmester om grin, tempo og et Grand Prix-nummer, der ramte hårdere end forventet.
Vinterrevyen i Nykøbing Falster bringer grin og eftertænksomhed
Vinterrevyen i Nykøbing Falster byder på latter og fællessang, hvor Mickey Pless roser instruktør Jeanne Boel for klar retning og undgåelse af rutine.
Et særligt øjeblik opstod med Anne Herdorfs Grand Prix-nummer, der rørte publikum dybere end forventet, mens revyen næsten er udsolgt uden mulighed for ekstra forestillinger.
Årets vinterrevy levede op til sit navn, da bidende kulde og
blæst lagde arm med varmen fra latter, fællessang og klapsalver fra publikum. 18
sketcher, skudt af som et maskingevær, satte tempo på det 80 minutter lange
show.
Latteren kom først
Der herskede ingen tvivl fra holdet bag revyen efter
tæppefald, og det, kapelmester og revydirektør Mickey Pless lyttede sig frem
til, lød godt:
– Jeg kunne høre en sal, der grinede rigtig meget. Og det er
jo meningen. Vinterrevyen skal ikke være tung samfundssatire. Den skal være
grin og smil.
Musikken satte tempoet fra første takt, og Pless’ orkester
fungerede som revyens pulsslag, der bar numrene sikkert gennem forestillingen.
Annonce
Instruktør med klar besked
Bag scenen peger Mickey Pless på instruktøren, Jeanne Boel,
som han roser for sin tydelige linje.
– Jeg er meget, meget glad for Jeanne. Man får klare
beskeder om, hvad der fungerer og det, der skal gøres anderledes. Det giver ro
og retning, siger han.
Hun har været en del af revyen i tre år, og til næste år
skiftes hele holdet ud – et bevidst valg, ifølge Mickey Pless, for at undgå
rutine og gentagelser.
– Ellers kan det hurtigt blive sådan noget med, at vi gør,
som vi plejer. Det skal vi væk fra, fortæller Pless.
Midt i latteren var der også plads til alvor. Et omskrevet
Grand Prix-nummer, fremført af Anne Herdorf, fik en anden klang, end Mickey Pless
havde ventet.
– Det rørte mig faktisk, da jeg hørte det. Det skal der også
være plads til, siger han.
I den verden, vi lever i nu, har vi så meget brug for revyen som kunstart, fordi den finder sin egen vej til at komme ud af kriserne.
Mickey Pless
Især præsentationen af Anne Herdorf, der samme aften meddelte, at hun stopper, blev et særligt øjeblik for kapelmesteren, som har arbejdet sammen med sangeren
og skuespilleren tidligere og har stor respekt for hendes folkelighed.
Tæt på udsolgt – men ingen forlængelse
Annonce
Revyen mangler omkring 200 solgte billetter for at være
udsolgt, men ekstra forestillinger er ikke en mulighed i år.
– Vi har teatret frem til 1. februar, og der ligger allerede
turnéaftaler i kalenderen. Hellere en fyldt sal end en halv, forklarer
revydirektøren.
Mickey Pless mener, at vi har særligt brug for revyen i den tid, vi lever i. Foto: Ingrid Riis.Ingrid Riis
Ro efter premieren
Alle småjusteringer er på plads, og stemningen blandt de
medvirkende er god.
– Jeg er fortrøstningsfuld. Folk er glade. Og så kan jeg
egentlig ikke ønske mig mere, siger Mickey Pless, og fortsætter:
– I den verden, vi lever i nu, har
vi så meget brug for revyen som kunstart, fordi den finder sin egen vej
til at komme ud af kriserne. Revyerne kan fortælles os, hvordan man takler det kedelige
med et muntre.
Vinterrevyen kører videre – med grin, rytme og plads til et
enkelt øjeblik, hvor latteren kort holder en pause.