Den nye Sundskolen blev indviet forleden. Nu skal vejen, den ligger på, opkaldes efter den faldne soldat Mikkel Jørgensen (indsat foto). Fotos: Jakob Poulsen og privat
Mikkel fra Toreby faldt i kamp: Nu får han ny skolevej opkaldt efter sig
Guldborgsund Kommune har besluttet at opkalde vejen, som den nye Sundskole ligger på, efter en lokal soldat, som faldt i kamp i Afghanistan i 2010.
Den 23. oktober 2010 mistede den 21-årige soldat Mikkel Jørgensen fra Toreby livet, da han faldt i kamp under en skudveksling i Helmand-provinsen i Afghanistan, hvor en dansk patrulje blev beskudt øst for patruljebasen Bridzar.
Mikkel Jørgensen var udstationeret som en del af Livgardens Charlie-kompagni.
Nu, næsten 16 år efter, bliver han æret af Guldborgsund Kommune. Kommunen har nemlig besluttet at opkalde den vej, som den nye Sundskolen i Sundby L. ligger på, efter ham.
Skolen blev indviet for et par uger siden, og i forbindelse med Flagdagen lørdag 5. september vil kommunen så afsløre, hvad vejen, den ligger på, fremover skal hedde.
Allerede i forbindelse med 10-året for Toreby-soldatens død foreslog den daværende formand for beskæftigelsesudvalget, Ole K. Larsen (V), at han skulle have en vej opkaldt efter sig.
Kommunen kontaktede Mikkel Jørgensens forældre, som var med på idéen, og man blev enige om. at det skulle være vejen til den nye Sundskole, som skal bære Mikkel Jørgensens navn i sig.
Sidenhen løb skolebyggeriet som bekendt ind i problemer, der forsinkede det hele, men nu står skolen der, eleverne har taget den i brug, og dermed er tiden kommet til at give vejen det for længst aftalte navn.
- Det betyder meget
Borgmester Simon Hansen (S) glæder sig.
- Det betyder meget for os i Guldborgsund Kommune at have en stærk indsats over for vores veteraner. Når soldater falder, er det ligeledes vigtigt for os at mindes og ære dem.
- Derfor er jeg rigtig glad for at, vi nu kan leve op til det løfte, vi har givet, og opkalde vejen til vores nye Sundskolen efter Mikkel.
- Det betyder samtidig meget for mig, at Mikkels forældre har været involveret helt fra start, så det er foregået i deres ånd, siger Simon Hansen i en pressemeddelelse.
- Det er i Mikkels ånd
Annonce
Mikkel Jørgensens forældre, Henrik og Birgit Jørgensen, er meget taknemmelige for kommunens gestus.
- Det er en stor ære for os. Samtidig er vi meget glade for selve placeringen på en skole, hvor personale og elever i hverdagen kan snakke om, hvorfor vejen hedder, som den gør.
- Det får historien til at leve videre, og det giver virkelig så god mening. Det er også i Mikkels ånd, da han selv var et legebarn, siger de.
Hvad vejen helt præcis skal hedde, bliver først afsløret på Flagdagen. Du kan se hele programmet for de forskellige flagdags-aktiviteter i og omkring Nykøbing i boksen herunder.
Program for Flagdagen 5. september:
Klokken 10.00 :Afsløring af vejnavn ved Sundskolen i Sundby. Tale ved viceborgmester Johannes Kristensen. Kransekage og drikkevarer. Industriparken 10, Øster Toreby.
Klokken 10.00: Køretøjsudstilling på Torvet i Nykøbing.
Klokken 13.30: March fra Cementen i Nykøbing gennem byen til Bibliotekshaven.
Klokken 14.00: Opmarch ved mindestenen i Bibliotekshaven.
Klokken 14.10: Blomsterlægning ved mindestenen i Bibliotekshaven, overrækkelse af børnemedaljer og tale ved viceborgmester Johannes Kristensen.
Klokken 15.00: Reception for veteraner og deres pårørende i Loungen i Guldboxen med en let servering. Tale ved formanden for socialudvalget, Britta Lange.
Kilde: Guldborgsund Kommune
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Samarbejdet er ophørt: Valsemøllen er ikke trygge ved Danish Agro
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt