Myndighed advarede seks gange: Søren Bonde ignorerer kritik
Selvom Styrelsen for Kvalitet og Undervisning advarede hele seks gange på otte måneder, fik det ikke Søren Bondes forvaltning til at skrue op for hastigheden og rette tallene, så det var tydeligt, at Guldborgsund Kommune ikke levede op til lovkravene. Foto: Guldborgsund Kommune
Kommunaldirektøren sammenligner brud på minimumsnormeringer med at køre 50,8 kilometer i timen i byerne.
Sagen, hvor pædagogernes fagforening BUPL anklager Guldborgsund Kommune for at bryde loven, fordi kommunen i 2024 ikke levede op til de lovbestemte minimumsnormeringer, ville kommunaldirektør Søren Bonde gerne være foruden, men, siger han:
- Det svarer til at køre 50,8 km/t, hvor man må køre 50.
Sagen kalder han for "ærgerlig", men mener, at man bør fokusere på proportionaliteterne.
Det er Børn og Unge, som er fagblad for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, BUPL, der har afsløret, at kommunen opgør normeringstallene på en forkert måde. Helt konkret, at man opgør tallene for de almindelige institutioner, hvor en voksen har ansvar for seks børn, sammen med tallene for specialinstitutionen Solsikken, hvor de voksne kun har ansvar for ét barn hver.
- Jeg mener udelukkende, at det her er en administrativ sag, og jeg har det fint med, at vi ikke har haft det højere i vores bevidsthed, siger Søren Bonde til Børn og Unge.
Annonce
Advaret seks gange på otte måneder
Guldborgsund Kommune kritiseres for normeringsfejl
BUPL kritiserer Guldborgsund Kommune for at inkludere specialinstitutionen Solsikken i normeringsopgørelsen, hvilket resulterede i fejlagtige tal for børnehavenormeringer i 2024.
Kommunaldirektør Søren Bonde erkender fejlen og sammenligner det med en mindre hastighedsoverskridelse.
Hele seks gange over en periode på otte måneder har Styrelsen for Kvalitet og Undervisning (STUK) advaret Guldborgsund Kommune om, at det er forkert at medregne Solsikken i opgørelsen over antallet af børn og voksne i børnehaverne.
Søren Bonde forklarer til Folketidende, at det ikke har været prioriteret at reagere på henvendelserne fra ministeriet og styrelsen.
- Det har ikke været prioriteret tilstrækkeligt
højt i forbindelse med andre aktiviteter i kommunen, siger han.
Søren Bonde erkender, at kommunen skal overholde loven om minimumsnormeringer, men forklarer:
- Der har været uklarhed om den
registrering (hos Danmarks Statistik, red.), og det noterer jeg mig, at det er der fortsat, også med nogle af
de øvrige kommuner, der har været rettet henvendelse til.
Søren Bonde afviser, at man bevidst har regnet Solsikken
med, for at få pænere normeringstal.
- Det er ikke tilfældet, siger han.
Ankestyrelsen er også længe om det
Kommunaldirektøren henviser til lange sagsbehandlingstider på området, men erkender, at det ikke er normalt, at der går 8 måneder, før man får tingene på plads og får lavet korrekt registrering af kommunens dagtilbud.
Annonce
- Inden for al offentlig administration er der
sagsbehandlingstider og på samme vis som Ankestyrelsen kan have to og tre år,
så kan vi også have en forsinket reaktion, og det må vi konstatere, at vi har
haft her, siger kommunaldirektør Søren Bonde.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker