9000 mennesker står til at miste deres job i Novo Nordisk, heraf 5000 i Danmark. (Arkivfoto).Dado Ruvic/Reuters
Novo Nordisk vil fyre 5000 medarbejdere i Danmark
Novo Nordisk vil spare over ti procent af medarbejderstaben væk. Novo nedskriver også forventninger til vækst.
OffentliggjortSidst opdateret
Medicinalvirksomheden Novo Nordisk vil reducere antallet af medarbejdere med 9000 personer, heraf 5000 i Danmark. Det oplyser selskabet onsdag i en meddelelse.
Reduktionerne skal være fuldbragt inden udgangen af næste år, fremgår det af meddelelsen.
Novo Nordisk har i alt omkring 78.400 ansatte på nuværende tidspunkt. I omegnen af 34.000 personer er ansat i Danmark.
Novo Nordisk meddeler samtidig, at selskabet forventer en stor nedskrivning i væksten, så den forventet kommer til at ligge på mellem 4 til 10 procent i år.
6. august meldte Novo Nordisk ud, at selskabet forventede en vækst i år på mellem 10 og 16 procent.
Annonce
Det nedsatte antal medarbejdere skal spare omkring otte milliarder kroner for Novo Nordisk, fremgår det af meddelelsen.
Sparer otte milliarder
Omstruktureringerne medfører forventet engangsomkostninger for otte milliarder kroner, meddeler Novo Nordisk, og den forventede nedgang i væksten i år skal ses i det lys.
De sparede penge fra omstruktureringerne skal gå til at investere i at forbedre vækst og resultater inden for fedme og diabetes.
- Som førende i verden inden for fedme og diabetes leverer Novo Nordisk livsforandrende produkter til patienter over hele verden, siger Novo-topchef Mike Doustdar i meddelelsen.
- Men vores markeder er under udvikling, især inden for fedme, da det er blevet mere konkurrencepræget og forbrugerdrevet. Vores virksomhed skal også udvikle sig, siger han.
Mike Doustdar vil have indført en "mere præstationsbaseret kultur", hvor ressourcerne bliver anvendt endnu mere effektivt og dér, hvor de har størst effekt.
Novo Nordisk skilte sig i august af med topchef Lars Fruergaard Jørgensen, som blev erstattet af netop Mike Doustdar.
Lars Fruergaard Jørgensen spåede ved sin afsked, at Novo Nordisk næppe kom uden om fyringer efter en hård periode for selskabet.
Novo-aktien blev sidste år handlet til en kurs omkring 1000, men lige nu ligger kursen omkring 350.
Annonce
Selskabet har været presset i USA, både af konkurrenten Eli Lilly samt af produktion og salg af kopivarianter af vægttabsmidlet Wegovy.
/ritzau/
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde