Ny formand om skolerne: Skylder børnene at sætte ind nu

Det er især udskolingen, der fylder hos den nye formand for Børne- & Skoleudvalget i Guldborgsund, Henrik Steen Jensen (SF).

Efter et markant personligt valgresultat og med formandsposten i hånden peger han på én udfordring som helt central: For mange unge forlader folkeskolen uden at have bestået dansk og matematik - og dermed uden den direkte adgangsbillet til en ungdomsuddannelse.

- Når jeg ser tallene, er det et helt centralt problem. Hvis man ikke får minimum 02 i dansk og matematik, så er døren til ungdomsuddannelse i udgangspunktet lukket, siger han.

En adgangsbillet til resten af livet

For Henrik Steen Jensen handler fokus på udskolingen ikke om karakterræs, men om muligheder. Han kalder folkeskolens afgangsprøve for en “adgangsbillet” - ikke bare til uddannelse, men til social mobilitet.

- Vi ved, at uddannelse er en af de vigtigste faktorer for, om man får mulighed for at forme sit eget liv. Derfor er det problematisk, når børn, som vi har haft i systemet i 10 år, forlader skolen uden den adgangsbillet, siger han.

Han understreger, at der findes alternative veje, FGU og adgangsprøver, men mener alligevel, at ambitionen bør være klar:

- Det er ærgerligt, at børn skal ud ad folkeskolen med det dyk, at de ikke kan komme videre ad den lige vej.

Fokus på det basale

I udskolingen vil Henrik Steen Jensen gerne skrue ned for kompleksiteten og op for det helt grundlæggende.

- Man kan lære utrolig mange spændende ting i dansk og matematik. Men der er også nogle helt fundamentale elementer, man skal kunne for at få 02. Dem skal vi have styr på først, siger han.

Det handler både om faglighed og om metode. Ifølge formanden skal eleverne også rustes mentalt til prøvesituationen.

- Hvis man sidder til en prøve og møder noget, man ikke forstår, så skal man have værktøjer til at sige: Det her kan jeg ikke - men der er noget andet, jeg godt kan. Så starter jeg dér. Det handler også om selvtillid og om ikke at stå af, siger han.

Tidlig indsats

Selvom udskolingen er et hovedfokus her og nu, peger Henrik Steen Jensen samtidig på den tidlige indsats som afgørende på længere sigt.

- På den lange bane skal vi starte endnu tidligere. Dagtilbuddene er ekstremt vigtige. Ikke for at børnene skal kunne alfabetet, men for at de lærer at være børn, indgå i fællesskaber og trives socialt, så de er skoleparate, siger han.

Alligevel mener han, at der også skal handles for de unge, der allerede står i udskolingen.

- I den perfekte verden kunne jeg godt tænke mig, at vi styrkede indsatsen i udskolingen allerede i år. Der er børn, der er her nu, og dem skylder vi at gøre, hvad vi kan for, siger han.

Ordentlighed før hurtige løfter

Som formand er Henrik Steen Jensen tilbageholdende med at love konkrete resultater inden for faste tidsrammer. Han ser sin rolle som procesleder snarere end som én, der udstikker færdige facit.

- Når man arbejder med børn og unge, er fire år ikke lang tid. Børneliv er længere end et byrådsmandat. Det, vi kan gøre, er at sætte en retning og lægge nogle spor, siger han.

Derfor vil han også måles på andet end tal.

- Noget af det vigtigste for mig er ordentlighed. At processerne er belyste, at folk bliver hørt, og at der er tillid til den måde, vi træffer beslutninger på, siger han.

Håbet for fire år

Ser han frem mod næste kommunalvalg, er ønsket klart, men bevidst formuleret som et håb.

- Jeg håber, at vi har skoler, hvor børns trivsel ikke falder i takt med alderen, men hvor de stadig går ud med livsmod og mulighed for at komme videre i uddannelse. Og at vi har dagtilbud, hvor der er tid og hænder nok til at se de børn, der har brug for hjælp tidligt, siger Henrik Steen Jensen.

- Hvis vi lykkes med det, så er vi kommet et vigtigt skridt videre.