Dansk Folkeparti i Lolland har fået Mikael Andersen som konstitueret lokalformand, efter at Allan Blak fredag blev ekskluderet af partiet. Sagen udspringer af Blaks kritik af partiets udlændingepolitik, som han mener er blevet for hård.
Det skete som følge af kritiske udtalelser om partiets udlændingepolitik, som ifølge Allan Blak var drejet for langt til højre. Retorikken er "blevet for grov", og det er ikke længere "det Dansk Folkeparti, jeg kender", sagde han til Jyllands-Posten.
Nu tager sagen også en drejning lokalt. I lokalforeningen Lolland er tidligere næstformand Mikael Andersen (DF) blevet midlertidig formand for partiet - i hvert fald indtil man på næste generalforsamling vælger ny formand, oplyser han til Folketidende.
Ærgerlig
- Jeg havde aldrig ønsket at blive formand, men nu står vi i den her situation, og så må vi tage den derfra, siger Mikael Andersen.
Annonce
Han er både ærgerlig og overrasket over Allan Blaks udtalelser i Jyllands-Posten, som resulterede i fredagens eksklusion. Ligesom Folketidende ikke er lykkedes med en kommentar fra den tidligere DF'er, har Mikael Andersen ej heller talt med ham.
- Selvfølgelig kan det ikke komme bag på nogen med de retningslinjer, der har været førhen. Hvis man udtaler sig dumt og forkert til pressen, så ender man i den situation. Det havde vi ellers aftalt, at det ikke var noget, vi gjorde. Derfor er jeg både overrasket og skuffet, siger han.
Deler du Allan Blaks mening om, at partiets udlændingepolitik er blevet for ekstrem?
- Nej, jeg synes, at vi har hver vores mening.
- Der står klart og tydeligt i vores partiprogram, at dem, der er kriminelle, og dem, der ikke må være her, de skal selvfølgelig ikke være her, og det står jeg inde for. Så kan man sige, om det er for meget eller ikke for meget.
Hvad mener du med det?
- Det har jeg ikke nogen mening om, for jeg føler, DF Lolland kører rigtig godt. Det må desværre stå for Allans egen regning, det han har udtalt sig om.
Om det videre arbejde for Dansk Folkeparti i Lolland Kommunes byråd siger Mikael Andersen, at han har talt med de andre oppositionspartier, som melder sig klar til et "godt samarbejde".
- Det fortsætter selvfølgelig, men nu er jeg frontfiguren. Vi beholder det gode samarbejde, vi har, siger Mikael Andersen.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Formand: Det kom sgu som lidt af et chok
Fanformand ked af stjernes farvel
Farvel topscorer: Stjerne forlader klubben
Ekstraordinært Venstre-møde: Det mener de lokale medlemmer
Venstre indkalder til ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland