Lolland

Arkivfoto: Anders Knudsen

Ny, stor strømafbrydelse på Lolland - nu er der godt nyt

Flere hundrede elkunder på det nordvestlige Lolland mistede tidligt torsdag formiddag strømmen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Opdatering 9.50: Strømmen er nu tilbage For anden gang i denne uge er det vestlige Lolland blevet ramt af en større strømafbrydelse.

I tirsdags var det Nakskov, der var ramt. Denne gang er det i Horslunde-området, hvor mange er uden strøm.

Ifølge elselskabet Cerius' pressevagt er 764 kunder ramt. Strømmen forsvandt klokken 08.33.

Ifølge pressevagten er der tale om en såkaldt gravefejl - altså et kabel, der er blevet gravet over.

Strømmen nåede dog kun at være væk i 50 minutter. Klokken 09.23 havde alle fået strøm igen, oplyser Cerius' pressevagt.