Ole Hermann (billedet) har sammen med sin hustru Gitte drevet Kop & Kande i Sakskøbing i adskillige år. Men om en måned er det slut. Arkivfoto: Denny Michael Jakobsen
Ole og Gitte takker af: Slut efter næsten 30 år
En af Sakskøbings største forretninger lukker om en måned. Det annoncerede indehaveren i en video på Facebook torsdag. Men han holder en dør på klem for, at der kan findes en løsning, som rækker ind i fremtiden.
Det er formentlig en af de mest kendte butikker i Guldborgsund Kommunes næststørste by. Men snart er det slut - i hvert fald i den nuværende form.
Torsdag eftermiddag annoncerede Ole Hermann, som sammen med hustruen Gitte driver isenkræmmerforretningen Kop & Kande i Sakskøbing, at forretningen lukker lørdag 30. august, og at ophørsudsalget begynder i morgen fredag.
Det gjorde han i en video, som er lagt op på butikkens facebookside.
- Batterierne er ved at være brugt op hos os. Vi er tilsammen tæt på 133 år, lød det blandt andet fra Ole Hermann, der sluttede af med at takke kunderne for flot opbakning gennem de mange år.
Dermed begynder den sidste arbejdsdag i en lang karriere at nærme sig for Ole Hermann i den forretning, som hans forældre åbnede i 1962 i Torvegade under navnet Gaver og Udstyr. Senere flyttede den til Søndergade og skiftede navn et par gange, før den blev til Kop & Kande.
Annonce
Ole Hermann blev ansat i 1979, og i de sidste 29 år - siden 1996 - har det været ham og Gitte, der har haft ansvaret for butikken.
- Cyklen kan næsten selv finde vej herhen, som han siger.
Men selvom Ole og Gitte Hermann nu takker af, så er det ikke sikkert, at forretningen lukker og slukker helt.
- Vi har gennem et par måneder været i kontakt med nogle folk, så der er et lille håb om, at branchen fortsætter i byen, siger Ole Hermann uden at ville afsløre mere på nuværende tidspunkt.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker