Et halloweenkostume gav pludselig anledning til dramatik i et supermarked i Nakskov. Kostumerne på billedet har ikke forbindelse til den aktuelle historie. Arkivfoto: Anders Knudsen
Ophidset kvinde forsøgte at hive halloween-maske af dreng
Politiet blev onsdag aften tilkaldt efter en episode i et supermarked i Nakskov.
Det endte i råberi, og til sidst blev politiet tilkaldt, da en 43-årig kvinde fra Nakskov-området tilsyneladende blev meget stødt over et halloween-kostume, som en dreng havde på.
De to stødte på hinanden i et supermarked i Tømmergade i Nakskov onsdag aften, men kvinden mente tilsyneladende ikke, at man kunne have sådan et kostume på, og ifølge politiets døgnrapport forsøgte hun af hive drengens maske af.
Det fremgår ikke, hvilket kostume, der var tale om, men episoden udløste råberi og skænderi, og det blev ikke bedre, da personalet forsøgte at få ro på situationen.
Til sidst fik nogle andre kunder hjulpet kvinden ud af butikken, og imens blev politiet tilkaldt. Det hele endte med, at kvinden blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker