To mænd, en minilæsser, et vidne og politi - så har du ingredienserne til en knap så rolig tirsdag aften ude på landet.
Et årvågent vidne opdagede nemlig, at noget ikke var, som det skulle være, da to mænd virkede ualmindeligt interesserede i en minilæsser.
Selvom den holdt parkeret nær Aastrup Kirke syd for Stubbekøbing var der formentlig ikke tale om Guds bedste børn. Ifølge vidnet så det ud som om, mændene var i fuld gang med at stjæle minilæsseren.
Derfor hev vidnet telefonen frem og kontaktede Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi klokken 19.35. Kort tid efter var en patrulje fremme på stedet.
To på flugt
Annonce
Ved synet af patruljevognen tog mændene benene på nakken og løb fra stedet. Det lykkedes betjentene at løbe den ene af mændene - en 29-årig mand - op. Han blev anholdt og sigtet for forsøg på tyveri.
Den anden mand slap væk - men formentlig kun for en kort stund.
Politiet skriver nemlig i døgnrapporten, at man "har en rigtig god formodning om, hvem han er".
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet